Placering af isbod chokerer: Over 1 million mennesker mistede livet få meter derfra

Mathias Busekist

80 uger siden

|

14/05/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ejer af isbod tilsvines: Over 1 million mennesker mistede livet få meter derfra

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

"Upassende", "sindsforladt" samt andre ord kommer til tanke efter at have set et foto af en isboden ude foran KZ-lejren Auschwitz i Polen, hvor lidt over en million mennesker mistede livet.

Billedet deles aktivt i diverse fora, hvor alle synes at undre sig over det samme: Hvorfor?

Det vækker stor harme, da 1,1 millioner mennesker blev dræbt i Auschwitz, hvorfor det altså ikke er stedet at have en isbod.

Alligevel blev den officielt åbnet i april i år og har fået massiv kritik siden da - især fra Auschwitz Museum.

Talsmanden, der har været ude med en kommentar, mener, at det er udtryk for et monumentalt svigt af dømmekraft og respektløshed. 

"Det her er ikke bare et eksempel på æstetisk magtesløshed, men også et udtryk for mangel på respekt for et historisk sted," udtaler talsmand Bartosz Bartyzel i en erklæring og fortsætter:

"Vi sætter vores lid til, at de lokale myndigheder vil løse dette pinlige problem."

Det kan dog vise sig at blive svært, da Sky News kan fortælle, at isboden faktisk er uden for museets matrikel.

Ifølge Auschwitz-museet blev 1,1 millioner mennesker dræbt i Auschwitz, herunder En million jøder, 70-75.000 ikkejødiske polakker, 21.000 sigøjnere, bedre kendt som romaer, 15.000 sovjetiske krigsfanger og 10-15.000 fra andre lande.

Lejren blev befriet 27. januar 1945.