Pfizer arbejder på at udvikle en COVID-19-pille, der viser næsten 90% effektivitet i forhindring af hospitalsindlæggelser og dødsfald hos højrisikopatienter.
Nye laboratoriedata tyder på, at den også bevarer sin effektivitet mod den smitsomme Omikron-variant, der for tiden spredes hele verden over.
Det skriver Reuters.
Den amerikanske lægemiddelproducent sagde i sidste måned, at pillen var omkring 89% effektiv ift. forhindring af hospitalsindlæggelser eller dødsfald, hvilket var baseret på foreløbige resultater hos omtrent 1.200 personer.
Data fra den endelige analyse, som blev afsløret tirsdag, omfatter yderligere 1.000 personer.
Ingen i forsøget, der modtog behandling med pillen fra Pfizer, døde, sammenlignet med 12 dødsfald blandt personer, der modtog placebobehandling.
Pfizer-pillerne tages med det ældre antivirale ritonavir hver 12. time i fem dage, og skal startes kort efter symptomerne viser sig. Hvis autoriseret, vil behandlingen blive solgt som Paxlovid.
"Det er et fantastisk resultat," sagde Mikael Dolsten, der er Chief Scientific Officer hos Pfizer, i et interview.
"Vi taler om et svimlende antal reddede liv og forhindrede hospitalsindlæggelser. Og selvfølgelig, hvis du implementerer dette hurtigt efter infektion, vil vi sandsynligvis reducere smitten dramatisk," sagde han også.
Pfizer frigav også tidlige data fra et andet studie, der tyder på, at behandlingen reducerede antallet af hospitalsindlæggelser med omkring 70%.
Dette var dog et mindre studie med voksne med standard risiko. Dog var dog også en række vaccinerede personer med høj risiko med i forsøget.
Pfizer sagde, at disse resultater viste en positiv tendens, men at de ikke var statistisk signifikante. Pfizer følger resultaterne og har planer om at frigive data fra de sidste 20% af deltagerne i forsøget med 1.100 personer.
Forsøget viste ikke, at stoffet lindrede symptomer på COVID-19 i denne gruppe af personer.