Pave Benedikt er død

Mathias Nielsen

97 uger siden

|

31/12/2022
Nyheder
Foto: Arkiv
Foto: Arkiv
pave Benedikt XVI er død i en alder af 95 år, oplyser Vatikanet.

Dagens topnyheder

Den tidligere pave Benedikt XVI er død i en alder af 95 år efter at have meget syg i de seneste par uger.

Det oplyser Vatikanet lørdag ifølge TV 2.

Pave Benedikt blev født under navnet Joseph Ratzinger i Tyskland.

Han blev som 78-årig i 2005 valgt som en af ældste paver nogensinde. Det var dog ikke en lang periode, for allerede i 2013 trak Benedikt sig som pave - årsagen var helbredsmæssige komplikationer.

Beslutningen var historisk, for det var første gang siden middelalderen at en pave trak sig fra den magtfulde post. Normalvis er man pave fra indsættelsen til ens død.

Efter tilbagetrækningen har Joseph boet på Mater Ecclesiae-klosteret, som ligger inde i Vatikanet midt i den italienske hovedstad Rom. I årene op til udnævnelsen som pave havde Joseph en anden magtfuld rolle inden for den katolske kirke.

I 23 år var han leder af den såkaldte troskongregationen - en vatikanafdeling, der skal sikre, at katolicismen holder sig på den rette religiøse bane.

Joseph gik meget op i, at den traditionelle katoliscimse blev praktiseret.

Den tidligere pave er desuden blevet beskrevet som en genert og ydmyg mand med mådeholdne vaner.

Ud over teologi og filosofi holdt han af klassisk musik og havde en særlig forkærlighed for komponisterne Mozart og Bach.