Hvis du hyppigt benytter din Facebook-, Twitter- eller LinkedIn-profil til automatisk log-in til andre internettjenester, skal du i fremtiden måske tænke dig en ekstra gang om.
Dine personlige bankkontooplysninger, der viser hvad du får i løn, betaler i husleje, hvor du drikker din cafe latte og går i byen, vil snart blive tilgængelige for andre virksomheder på netop samme måde.
Et netop vedtaget EU-betalingsdirektiv (PSD II) tvinger nemlig bankerne til at stille bankdata om dine betalinger og økonomiske adfærd til rådighed for andre teknologivirksomheder.
Derfor vil stadig flere nye bankrelaterede internettjenester i de kommende år skyde op, og på baggrund af nem adgang og intelligent indsigt i din økonomiske adfærd tilbyde applikationer med tjenester, der kan gøre livet billigere, mere økonomisk sundt eller mere rentabelt.
Læs også: Pas på, hvis du sladrer på arbejdspladsen
Det sker inden for to år
Det er Finanstilsynet, som skal sikre forbrugersikkerheden og sørge for, at rammerne omkring dataudveksling mellem banker og tredjepartsleverandører ikke sker uden samtykke og på en nem og gennemskuelig facon.
- Det eneste som er klart, er at PSD II skal være gennemført i dansk lovgivning senest to år efter ikrafttrædelse. Der er tale om totalharmonisering, men meget arbejder er jo givet videre til The European Banking Authority (EBA). EBA skal udarbejde standarder og retningslinjer, der adresserer operationelle og sikkerhedsmæssige risici. Finanstilsynet deltager i EBA arbejdet, og et væsentligt fokuspunkt i Finanstilsynets arbejde vil være sikkerhed for brugeren, siger vicekontorchef i Finanstilsynet Karina Hansen til Dagens.dk.
Væk med NemID og krævende sikkerhedsprocedure
Sikkerheden omkring konsekvenserne for forbrugere og private bankkunder er altså endnu ikke på plads, men direktivet dikterer, at trediepartsleverandører skal have nem adgang - via såkaldte tredjemandsbetalingsinstrumenter - til kontooplysninger.
Det vil, trods alt, kræve kontoejers tilladelse at gøre det muligt for andre foretage betalinger og analysere indkøbsadfærd.
Men det kommer til at ske blot ved, at tilladelsen gives på samme velkendte måde som sociale profiler benyttes som indgang til andre internettjenester.
Væk er elektroniske nøgler og krævende sikkerhedsprocedure, som man kender, når f.eks. netbanken besøges.
Læs også: Pas på: Tusindvis af svindelopkald rammer uskyldige telefonejere i disse timer
En tendens i udvikling
Nogle har måske bemærket nye virksomheder, bl.a. Spiir.dk, Holvi.dk, Lunaway.dk, Bolighed.dk og Udenombanken.dk, der alle på hver deres område er etableret på baggrund af muligheder med åben adgang til bankdata.
Også i udlandet og især i England blomstrer antallet af nye bankrelaterede ydelser, der hurtigt og bekvemt kan hjælpe med alt fra at styre dit trofaste overtræk, skabe et nuanceret forbrugsoverblik eller tilbyde billån nu og her, allerede inden du prøvekører den første tur i din nye bil.
Disse nye virksomheder benytter allerede eller har planer om at bruge bankdata til at tilbyde services, som er langt mere nuancerede end hvad f.eks. bankernes egne netbanker formår at tilbyde.
Virksomhedere har typisk selv udviklet deres teknologier, men det nye direktiv gør altså, at bankerne snart selv skal udvikle teknologier som alle nemt kan koble sig på.
Læs også: Din bil overvåger dig
Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler:
