Pas på: Kristina blev afhængig af næsespray og advarer nu andre

K P

449 uger siden

|

14/05/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er sæson for pollen og sommerforkølelser, men pas på med at dulme snuen med næsespray. Det advarer 19-årige Kristina Bjørkestøl Olsen fra byen Lillesand, der ligger sydvest for Skagens spids i det sydlige Norge, om, ifølge mediet NRK.

Hun er afhængig af næsespray på sjette år, efter at hun fik en forkølelse som 14-årig og ikke tænkte over konsekvenserne ved at bruge for meget af sprayen.

- Jeg havde aldrig hørt om nogen, der var afhængige af næsespray. Jeg jeg begyndte at mærke, at jeg var blevet afhængig, fandt jeg ud af, at det faktisk er ret udbredt, siger hun i dag til nrk.no.

Problemerne opstår, hvis man har brugt medicinen for meget eller for længe. Næsen er blevet vant til at “få hjælp” til at vedligeholde slimhinderne, og stopper man derefter, vil næsen føles helt lukket til døgnet rundt.

Personer med afhængighed kan afhjælpes, men det kræver flere uger med dårlig søvn, hjælp fra lægen og en forstoppet næse, siger professor i rusmiddelforskning, Jørgen Gustav Bramness, der ligeledes advarer mod overdrevent brug. 

I Norge er salget af næsespray steget markant i årene 2004 til 2015 (med 40 procent).

Kristina Bjørkestøl Olsen har forsøgt at trappe ned, men det er svært, fordi de opsvulmede slimhinder generer hende kraftigt.

- Jeg går ikke hjemmefra uden. Økonomisk set er det idiotisk, da jeg er studerende, men det er også hårdt at huske på at have den med alle vegne, siger hun til nrk.no.

Følg derfor brugsanvisningen på medicinen og gå til lægen, hvis du mistænker, at du er blevet afhængig af den.

Læs også: Ida blev kureret for pollenallergi blot ved at stoppe med at spise dette

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: