Formelle sladreprocedurer er blevet obligatorisk på flere større arbejdspladser.
Men som ansat skal du passe gevaldigt på, hvis du oplever uregelmæssigheder på arbejdspladsen og vælger at afsløre ulovlige forseelser gennem virksomhedens whistleblower-ordning.
Med undtagelse af meget få virksomheder er alle registrerede whistleblower-ordninger i Danmark nemlig indrettet således, at indberetninger undersøges af virksomheden selv.
Det betyder, at ansatte som fx anmelder økonomisk kriminalitet vil blive undersøgt af egne ledere eller interne betroede, der potentielt selv kan være involveret i ulovlighederne.
Af hensyn til sikkerhed og kontrol omkring personfølsomme oplysninger skal virksomheder registrere whistleblower-ordninger hos datatilsynet.
Du kan se, om din arbejdsplads har registeret en whisleblower-ordning her.
Læs også: Amerikansk whistleblower advarer danskerne
Din chef holder øje med sig selv
I registreringen skal virksomhederne oplyse, hvem der modtager oplysningerne, og hvem der undersøger sagen.
Dagens.dk har foretaget stikprøver i Datatilsynets database over registrerede whistleblower-ordninger i Danmark siden januar 2014.
Stikprøverne bekræfter det billede, som en analyse fra ingeniørforeningen IDA tilbage i 2012 viste:
Nemlig at alle virksomheder undtaget én har valgt ordninger, hvor de selv undersøger indberetningerne fremfor at lade en ekstern part modtage og undersøge sagen.
I 2012 havde 67 virksomheder fået godendt en ordning. Fra 2014 har mere end 300 virksomheder registreret ordninger hos datatilsynet.
Læs også: Test, om din arbejdsplads består arbejdsmiljøtesten
I følge partner i revisions- og konsulentvirksomeden Deloitte, Thomas Brun, der er ekspert i risikostyring og whisleblower-odninger, kan der være gode argumenter for, at virksomhederne vælger den interne undersøgelse.
Men det øger kraverne til kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere, mener han.
- Mange virksomheder ønsker at være diskrete omkring ordningerne. Men uanset hvilken model virksomhederne vælger, er kommunikationen til medarbejderne omkring, hvordan ordningerne virker, hvor man skal henvende sig, og ikke mindst hvordan sager bliver behandlet, helt afgørende for, om der internt er troværdighed om ordningerne, siger Thomas Brun til Dagens.dk.
Læs også: Slut med larm og leverpostejslugt: Nu skal vi have en arbejdsmiljølov for børn
Aner ikke, at sladreordningerne er der
Thomas Brun henviser til en helt ny undersøgelse, som Deloitte har foretaget blandt 1.000 danskeres viden om deres arbejdsplads’ whistleblower-ordning.
Undersøgelsen viser, at kun 15 procent. har kendskab til ordningerne, mens hele 43 pct. svarer, at de intet kendskab har til ordningerne. 29 procent ved det ikke, og 14 procent ved slet ikke, hvad en whistleblower-ordning er.
- Resultaterne viser, at mange virksomheder ikke får kommunikeret ordningerne på en fornuftig måde, og det er med til at skabe usikkerhed. Det er meget stor forskel på, hvordan medarbejderne har mulighed for at indberette. Mange servicemedarbejdere arbejder f.eks. ikke dagligt med en computer, og derfor kan de have svært ved at anmelde en sag. Og medarbejderen skal vide helt konkret, hvordan en anmeldelse bliver behandlet, og hvordan de er beskyttet af lovgivningen, uddyber Thomas Brun.
Blandt eksperter lyder opfordringen generelt til medarbejdere, at de skal undersøge, om virksomheden har en ordning, og hvordan den er indrettet.
I tilfælde af opdagelser af uregelmæssigheder eller kriminalitet er det vigtigt for både whistlebloweren og virksomheden at være fuld bekendt med de valgte processer, rettigheder og beskyttelse.
Erfaringer fra USA viser, at mange undlader at sladre i frygt for at ødelægge egen karriere.
Har du oplevet negative eller positive konsekvenser ved ordninger som ovenstående, så hører Dagens.dk gerne fra dig på mail redaktion@dagens.dk
Læs også: 5 tegn på at du bliver mobbet på jobbet
Følg Dagens Debat for flere lignende artikler:
