I Danmark har vi tradition for at lade de små sove middagslur udenfor i al slags vejr. Men i dette kolde vejr, er der nogle ting, du skal være opmærksom på.
De små kan ikke selv mærke og heller ikke sige til, hvis de har det for koldt eller for varmt, og derfor er det mor og fars opgave at holde øje. Ifølge sundhedsplejersken.dk mærker du bedst på barnets bryst, nakke eller ryg under tøjet, om dit barn har det tilpas.
Læs også: Lille dreng mistede livet: Sådan redder du dit barn
I det kolde vejr er det vigtigt at give den lille en tør ble på og sørge for, at tøjet og en eventuel hagesmæk er tør, inden han eller hun bliver lagt til at sove. Fugten er nemlig med til at køle barnet ned.
Så koldt vejr kan barnet tåle
Børnene må ikke sove ude i koldere vejr end -10 grader. Lige nu ligger temperaturen mellem -1 og +1 grader, men vinden får det til at føles som helt ned mod -19 grader. Det er for alt for koldt for den lille, hvis det blæser mod barnevognen. Sørg for at stille barnevognen i læ eller lad barnet sove indendøre.
Sundhedsplejersken.dk anbefaler, at man lægger et par aviser i bunden af barnevognen, der kan isolere ekstra mod kulden.
Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med
Når det er sagt, er der ikke nødvendigt at lade den lille purk sove udenfor. Børnene bliver ikke hærdet af det og får ikke bedre immunforsvar. Det er dog sundere med frisk luft end f.eks. ligge i et rum med otte andre sovende børn i vuggestuen.