Soklen neden for det imposante monument på Place de la République i den franske hovedstad er lørdag aften fyldt med kuglepenne, blyanter og tuscher.
Skriveredskaberne ligger i bunkevis omgivet af blomster, fyrfadslys, tegninger og digte som solidaritetserklæring til de 17 journalister, bladtegnere, betjente og tilfældige franskmænd, der har mistet livet i de seneste dages terror i og omkring Paris.
- Pennen symboliserer bladenes ret til at skrive, vide, lytte og tegne alt, siger 54-årige Marie-Annick Bontems, der arbejder som sekretær i en vuggestue i Paris.
Hendes hund, der normalt hedder Rita, bærer i disse dage ligesom sin ejer og mange andre franskmænd et lille skilt med teksten "Jeg er Charlie".
- Charlie står for fred og frihed. Vi siger tak til Charlie. Tak til journalisterne, siger Bontems med adresse til satiremagasinet Charlie Hebdo, der blev angrebet onsdag.
Den 60-årige ingeniør Julien Brunswic er ikke så begejstret for sloganet. Men han lægger vejen forbi Place de la République lørdag aften for at nå det, "inden horderne kommer" søndag.
- Det er meget rørende. Her er tid og ro til at tænke. Tid til at dele og bare være, siger Brunswic.
Søndag ventes flere hundredtusinder - måske ligefrem over en million - at tilslutte sig en march anført af præsident François Hollande, premierminister David Cameron, statsminister Helle Thorning-Schmidt, forbundskansler Angela Merkel og andre politiske ledere fra Europa og resten af verden.
Blandt dem, der også benytter den mere rolige lørdag aften til deres egen, stille markering, er et jødisk-arabisk vennepar.
Den 26-årige sælger Igor Cohen og studerende Mathias Yasin Hassan på 27 år er vokset op sammen "som glade mennesker", og de er den type venner, der fuldender hinandens sætninger.
- Det er vigtigt, at vi er her. At alle er her. Vi skal ranke ryggen og stå sammen om det, vi tror på. Det, der betyder noget i livet, siger vennerne som med én stemme.
De minder om, at mændene bag de seneste dages blodbad, også var franskmænd.
- Men de valgte den forkerte vej, siger Mathias og mener at kunne drage den lære, at Frankrig skal prioritere uddannelse og kultur.
- De her fyre havde ikke noget job og ingen uddannelse. Det er nødvendigt, for at man kan føle sig som en del af samfundet og være kreativ. Men ikke kreativ på dén måde.
- Vi er i Frankrig, ikke i Marokko. Her kan man gøre, hvad man vil, siger araberen Mathias.
/ritzau/
