Par gift i 76 år, fejrer 100 års fødselsdag sammen: Afslører hemmeligheden bag et langt og lykkeligt liv

Morten Larsen

467 uger siden

|

21/11/2015

Dagens topnyheder

Det siges, at gammel kærlighed ikke ruster, og det synlige bevis på udsagnet finder man hjemme hos Allan og Margaret Little, der bor ved countrybyen Nashville i den amerikanske delstat Tennessee.

Det jævnaldrende ægtepar har i år kunne fejre to store fødselsdage, da Allan tidligere på måneden fyldte 100 år, og derved deler han nu den spektakulære alder med sin kone – hun runderede det skarpe hjørne i sommers.

Ægtemands store fødselsdag foregik den 12. november i det bofællesskab for ældre borgere, hvor de to turtelduer deler tilværelsen, og den trofaste hustru havde en særlig fødselsdagsgave til 100 års-fødselaren

- Margaret gav mig en smuk og babyblå sweater med mine initialer på, siger Allan Little. 

Han forklarer, at den bedste fødselsdagsgave dog var at dele dagen med konen.

Læs også: Han kastede sig ind foran kuglerne for at redde en kvinde under Paris-terror

- Jeg er enig med Allan. Han gør alt særligt, lød svaret fra Margaret Little.

Ægteparret kunne i sommers fejre deres 76. bryllupsdag, da de sagde ja til hinanden tilbage i 1936.

TIlbage i august fyldte Margaret Little 100 år, og hun skulle selvfølgelig også have flotte gaver. 

- Allan gav mig to dusin røde roser og en smuk dragt til at have på i kirke, forklarer Margaret Little om ægtemandens romantiske gaveregn i sommers.

De to mennesker lærte hinanden at kende i kirken, da de var helt små børn. De begyndte først at være kærester, da de var i gymnasiealderen. Det skriver Yahoo

Det skete, da Margaret stod for at arrangere en fest for en kusine, der var på besøg i byen.

Margaret var hurtig til at invitere Allan til at deltage, da kusinens kæreste i sidste øjeblik måtte melde afbud, og dermed manglede der en bordherre til arrangementet. Og sådan begyndte det langvarige forhold mellem Allan og Margaret. 

- Det har været let at leve sammen med Margaret i alle disse år. Det har været helt naturligt, siger Allan Little og fortsætter:

- Vi lever et simpelt liv uden kontroverser.

Margaret har følgende korte svar på spørgsmålet om, hvad hemmeligheden bag et langt og lykkeligt ægteskab er:

- Med ét ord: KÆRLIGHED, forklarer hun.

- Jeg blev gift med den rigtige kvinde,  lyder det enkelte svar fra Allan Little.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: