På denne uddannelse har kun én søgt ind: 'Det må være en af Danmarks mest undervurderede uddannelser'

Mathias Busekist

27 uger siden

|

15/06/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De har kun fået én ansøgning til den alsidige uddannelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke alle uddannelser, der står lige højt på prioriteringslisten, når de unge skal sende ansøgninger afsted.

Men kan det virkelig ske, at flere uddannelser flyver under radaren, fordi der er så få ansøgere?

Det mener i hvert fald Mogens Præst, der er uddannelseschef Erhvervsakademi SydVest, som blandt andet har elinstallatøruddannelsen.

For uddannelsen er havnet helt under radaren, da kun én enkelt har søgt ind.

Men hvordan kan det være når der på den anden side af uddannelsen venter jobsikkerhed, attraktiv løn og uanede muligheder?

På trods af sin store betydning for den grønne omstilling er elinstallatøruddannelsen ved Erhvervsakademi SydVest (EASV) nemlig fløjet under radaren, og kun én person har indtil videre søgt ind i år.

Jesper S. Rytke er Manager og Head of PLM Solution Engineering hos Semco Maritime, og han undrer sig over den manglende interesse for den 2-årige fuldtidsuddannelse med indbygget praktik.

"Uddannelsen til elinstallatør ved Erhvervsakademi SydVest må være en af Danmarks mest undervurderede uddannelser, for den er jo en af de mest anvendelige. Samtidig er den skræddersyet til Esbjerg, hvor energisektoren blomstrer," siger han i en pressemeddelelse og opfordrer flere til at søge.

Mogens Præst, der er uddannelseschef ved erhvervsakademiet, ser også store muligheder for dem, der vælger uddannelsen.

"På uddannelsen kommer du til at samarbejde med lokale virksomheder, onshore såvel som offshore, der arbejder for grøn omstilling og bæredygtighed. Det giver dig en unik profil som fremtidens elinstallatør samt et stærkt netværk i branchen. På den anden side af uddannelsen venter der stor jobsikkerhed, attraktive lønninger og mange muligheder."

Men du kan fortsat nå det, for ansøgningsfristen er forlænget til den 5. juli klokken 12 - samme dag som fristen for kvote 1 ansøgningerne.