Over seks måneder uden kontakt til Amalie og børnene: "Det er forfærdeligt"

Sarah S

55 uger siden

|

29/11/2023
Nyheder
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Amalies mor, Lotte Lytton Kejser, har fortsat ingen kontakt med Amalie, Hannah og Josephine.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I weekenden var der fest i hjemmet hos Amalie Szigethy.

Anledningen var helt særlig, det var nemlig Hannah - den yngste af Amalie og Mikkels døtre, som fyldte tre år.

På Amalies Instagram-profil har hendes mange følgere, kunne følge med, i den store fejring. 

Og selvom fejringen bød på både balloner, gaver, flag og gæster, så manglede der noget  - nemlig Amalies mor, Lotte.

For første gang nogensinde, har hun ikke været en del af fejringen, og det er noget som smerter hende.

Der er nemlig ingen kontakt mellem hende og Amalie. Det er kommet i kølvandet på, at Amalie og Mikkel Skelskov igen er blevet et par, efter et turbulent brud sidste år.

På Lottes Instagram-profil er barnebarnets fødselsdag skam også markeret, selvom hun ikke selv har deltaget i fejringen,

I weekenden lagde hun et opslag op, hvor hun skrev følgende: 

"Jeg ville ønske, jeg kunne sidde med dig og holde dig i hånden, mens du pakkede gaver ud. Så ville du sige: "Se mormor, jeg har fået en klapvogn til min dukke".

Opslaget er dog fjernet igen. 

Til Realityportalen sætter Lotte også ord på den svære situation:

"Det er meget forfærdeligt ikke at kunne deltage i mine børnebørns fødselsdage. Men jeg tænder alligevel lys og stiller et flag med gaver på mit bord og sender dem kys og kram," lyder det fra Lotte. 

Lotte har ikke haft kontakt med Amalie og børnene siden april måned i år. 

Omkring samme tid, havde Amalie en længere periode, hvor hun slettede sine sociale medier. Nu er hun dog tilbage igen, og man kan igen følge med i hendes liv gennem hendes profil på Instagram. Men at Amalie er vendt tilbage til overfladen og sit liv på sociale medier, har ikke betydet, at kontakten til hendes mor er blevet genoptaget.