En prisuddeling, som varer flere timer, kan virke langtrukken for nogle.
Skuespillerinden Anne Hathaway besluttede sig i hvert fald for at gøre Oscar-showet ekstra festligt i år ved at smugle tequila ind til prisuddelingen.
- Jeg har oplevet det et par gange, så i år besluttede jeg mig for at prøve noget nyt. Jeg fandt en lommelærke, som passede perfekt til min taske i størrelsen, og puttede tequila i den. Jeg havde en fantastisk aften, og det var en god icebreaker, siger skuespillerinden i tv-showet "Live with Kelly and Michael".
Hollywoodstjernen fortæller, at hun delte indholdet med kollegerne Joseph Gordon-Levitt, Inception, og Gabourey Sidibe, kendt fra den Oscar-nominerede film "Precious".
Hathaway har da også prøvet mere end de fleste i forbindelse med den prestigefyldte uddeling, da hun både har været vært for showet og vundet en statuette for bedste birolle i 2013.
Skuespillerinden blev verdenskendt, da hun havde hovedrollen i Disney-filmen "Prinsesse eller ej" med blandt andet Julie Andrews på rollelisten.
Newspaq