Bølgerne kan gå højt, når debatterne ruller på Facebook. Derfor er der flere gange blevet lejlighed til at vurdere, om det er opfordring til forbrydelser, når brugerne eksempelvis bifalder ildspåsættelse af moskéer.
Onsdag bliver det Københavns Byrets tur til at tage stilling til det spørgsmål, da en ung mand har skrevet på Facebook, at han gerne donerer en lighter, hvis nogen overhælder Islamisk Trossamfunds bygning i Københavns Nordvestkvarter med benzin.
Og den tiltalte, der ventes at tilstå sine ytringer, er ikke den første, der kommer galt af sted ved bramfrit at dele sine holdninger på det sociale medie. To andre fik også politiet i hælene, efter at de delte lignende holdninger på Facebook.
Ifølge flere eksperter er det dog ikke overraskende, at en onlinedebat kan løbe løbsk. Det fortæller professor i filosofi Vincent F. Hendricks, der har beskæftiget sig meget med sociale medier.
- Folk byder ofte hinanden op på sociale medier. Hvis jeg siger A, siger du A+. Man kan mobilisere en enorm vrede, men det er et godt spørgsmål, om folk er klar til at handle på det, siger han.
Tonen på de sociale medier får tit et nøk opad. Men om det betyder, at folks holdninger rent faktisk er blevet mere ekstreme, er svært at sige, mener Hendricks.
- Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du bliver hørt, så råber du endnu højere, indtil der er nogen, der lytter, siger han.
I starten af juni blev en 74-årig mand idømt 60 dages betinget fængsel af Retten i Nykøbing Falster, efter at der i august 2015 blev påsat en brand på Islamisk Trossamfund.
Forbrydelsen blev anledningen til, at den 74-årige gav sine holdninger til kende i Facebookgruppen "Nej Til Moskeer - oprigtigt". Her fortalte han, at han glædeligt ville bidrage med benzin til ildspåsættelsen.
Også en nordjysk mand er sigtet for at bifalde ildspåsættelser af moskéer i kølvandet på branden.
Selv om det sjældent når så vidt, at Facebook-udtalelserne kommer for retten, så er det ikke usædvanligt, at tonen bliver grov.
Ifølge Jacob Brøndum, stifter af Center for Digital Dannelse, er der ikke tvivl om, at de unuancerede, virtuelle udbrud skyldes manglende tilvænning på nettet.
- Der er både en geografisk distance og et medie mellem menneskerne, så det er en helt anden interaktion. Samtidig er det kun 12 år siden, vi begyndte at danne et normsæt for, hvordan vi opfører os online, siger han.
/ritzau/
