Omkring 30.000 danskere sidder allerede i kø til årsopgørelsen: Men der er bare ét problem

Kamille Isaksen

37 uger siden

|

08/03/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tusindvis af danskere sidder klar til at finde ud af, om de skal have penge tilbage eller punge ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er nok ikke gået forbi nogens næse, at årsopgørelsen er lige om hjørnet, og flere danskere står til at skulle modtage penge tilbage. 

Men folk kan slet ikke vente på at finde ud af, hvor mange penge de enten skylder eller står til at skulle have tilbage. 

I skrivende stund er der 28.270 danskere, som sidder i kø til deres årsopgørelse - men der er bare ét særligt problem. 

Det skriver Ekstra Bladet.

Foto: Dagens.dk / Skærmbillede

For selvom danskerne er ivrige efter at komme ind på siden, så må de altså vente lidt endnu. 

“Vi oplever, at der allerede nu er borgere, der forsøger at logge ind på deres årsopgørelser på skat.dk. Det har aktiveret den automatiske kø-funktion,” siger Skattestyrelsens fagdirektør, Jan Møller Mikkelsen, til mediet.

Men hvad er det, der driver denne tidlige trafik? Måske er det den simple menneskelige nysgerrighed eller måske håbet om snart at kunne planlægge forårets og sommerens fornøjelser med en uventet økonomisk bonus. 

Lige meget hvad motivationen er, så kan danskerne komme til at sidde og vente længe derinde. 

“Det er altså for tidligt. Årsopgørelsen for 2023 er ikke åben endnu. Vi arbejder på at få systemerne klar og lover, vi nok skal give besked, så snart vi åbner,” siger Jan Møller Mikkelsen.

Så hvis du er en af dem, som måtte blive fristet af at bruge formiddagen på at vente i den digitale kø, så kan du roligt droppe at bruge tiden på det.