Politiker undskylder: Brugte billede af Mette Frederiksen som Kim Jong-un

Mathias Busekist

115 uger siden

|

09/10/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politikeren har undskyldt for brugen af fotoet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Trafikordfører i Venstre, Kristian Pihl Lorentzen fra Ans, brugte et foto, der afbilder den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen som den nordkoreanske diktator Kim Jong-un.

Men det mener blandt andet den socialdemokratiske klimaordfører Anne Paulin, der stiller op i Vestjyllands Storkreds, ikke er i orden.

"Man kan godt lave lidt sjov med hinanden under en valgkamp, men i disse dage skal vi være ekstra glade for at leve i et demokrati. Og jeg synes, at det er til den lidt for friske side at sammenligne Mette Frederiksen med Kim Jong-un," siger Anne Paulin til TV MIDTVEST.

Hun er ikke den eneste, der kritiserer "niveauet". 

"Jeg synes godt tonen kan være både kæk og frisk i en valgkamp, men det her niveau er simpelthen for lavt," skriver den socialdemokratiske viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune på Facebook.

Og nu har Kristian Pihl Lorentzen såmænd underskyldt.

Han undskylder således for at have brugt billedet:

"Der skal være plads til humor og skæve indslag i politik. Men det var en fejl og over stregen, da jeg i en kampagne tidligere i dag brugte et billede af Mette Frederiksen afbilledet som den nordkoreanske diktator Kim Jong-Un. Fortsat god valgkamp der ude," skriver han. 

Han understreger over for TV MIDTVEST, at han ikke har ønsket at krænke nogen.

Han vil nu fjerne det omstridte foto fra sit lykkehjul.