Superliga-nedrykkerne fra AGF får et prominent navn på trænerbænken.
Den tidligere FC Nordsjælland-træner samt danske U21-landstræner Morten Wieghorst er fredag blevet præsenteret som Aarhus-klubbens nye cheftræner.
Kontrakten gælder for tre år, og første målsætning for 43-årige Wieghorst er at få AGF tilbage i Superligaen i første forsøg.
Wieghorst overtager jobbet fra Jesper Fredberg, der i foråret ikke formåede at holde AGF i landets bedste fodboldrække. Fredberg fik cheftrænerposten efter fyrede Peter Sørensen i slutningen af februar.
/ritzau/