Officielt: Moyes er fyret i United

admin

10 år siden

|

22/04/2014

Dagens topnyheder

Manchester United har tirsdag fyret David Moyes som klubbens manager. Det skriver de forsvarende engelske fodboldmestre på klubbens hjemmeside.

Storklubben ligger blot på syvendepladsen i Premier League, og det er en for stor skuffelse for ledelsen.

I en yderst kort meddelelse på klubbens hjemmeside takker Manchester United 50-årige Moyes for dennes arbejde.

Moyes overtog jobbet i sommeren 2013 fra legenden Alex Ferguson på en seksårig kontrakt.

Inden da var Moyes manager i Everton i 11 sæsoner. Ferguson, der stod i spidsen for United i 26 år, håndplukkede selv Moyes som sin afløser.

Moyes' sidste kamp i spidsen for United var pudsigt nok søndagens udekamp mod Everton. Her tabte United 0-2.

Det står allerede nu fast, at Manchester United ikke ender i top-fire i Premier League i denne sæson, og det betyder, at klubben næste sæson ikke kommer til at spille med i Champions League.

/ritzau/