Østjysk sexkrænker skal afsone straf på sikret institution

admin

|

27/03/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 21-årig mand fra Randers er fredag kendt skyldig i flere forhold af blufærdighedskrænkelse, ulovlig tvang samt ét forsøg på voldtægt af særlig farlig karakter.

Mandens ofre var fire unge piger fra Randers-området. På gerningstidspunktet var de i alderen ni til 16 år.

Forbrydelserne blev begået sidste år i tidsrummet fra maj til 2. september 2014, hvor gerningsmanden blev anholdt.

Voldtægtsforsøget blev karakteriseret som særlig farligt, da der blev anvendt kniv.

I flere af tilfældene lykkedes det ikke gerningsmanden at få held til sit forehavende - blandt andet på grund af modstand fra pigerne og indblanding fra forbipasserende.

Den 21-årige blev ved Retten i Randers dømt til anbringelse på en sikret institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

Dommen blev anket til landsretten.

/ritzau/