Flygtningekrise, faldende oliepris og en vækst, der nærmest er gået i stå.
Det er ikke, fordi finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har meget medvind fra samfundsøkonomien, når han skal sammenstykke den store økonomiske plan, der til sommer gerne skal udstikke kursen for dansk økonomi frem mod 2025.
Derfor er det noget af en opgave, finansministeren står over for, når han ud over at levere finanspolitisk holdbarhed, som budgetloven kræver, også er under pres for at levere skattelettelser på den ene side og offentlig velfærd på den anden.
Spørger man blandt fagøkonomer, er det heller ikke, fordi forslagene til indbringende reformer står i kø.
- De store reformer er gennemført, siger professor og tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen med henvisning til højere pensionsalder og udfasning af efterløn.
Professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet har heller ikke et større idékatalog til, hvor finansministeren kan finde rigtig mange penge. Han peger på yderligere forhøjelse af pensionsalderen som en mulighed.
- Der er relativt meget at komme efter, men det skal holdes op imod hvor stor en belastning, det er for borgerne, siger han.
I tænketanken Cepos mener cheføkonom Mads Lundby Hansen dog, at der er masser af penge til skattelettelser. Han påpeger i et notat, at der er 42 milliarder kroner at gøre godt med frem til 2025, hvis man holder det offentlige forbrug i ro.
Det er ellers planen, at det skal stige i takt med befolkningens udvikling fra 2020 og frem.
Men holdes det i ro, vil det give 10 milliarder fra nu og frem til 2020 og hele 32 milliarder fra 2020 til 2025, lyder Cepos' regnestykke.
Men selv om Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ikke betvivler Cepos' tal, påpeger han, at det nuværende Folketing ikke bare kan beslutte at bruge af penge helt frem til 2025.
Det forhindrer den budgetlov, der blev vedtaget i 2012, mener den tidligere overvismand.
- Ifølge budgetlovens forsigtighedsprincip skal finansiering være konkret og besluttet. Det er ikke muligt for et folketingsflertal i 2016 at beslutte, hvad der sker med udgifterne til offentligt forbrug fra 2021 og frem, siger han.
- Derfor må man lægge til grund, at de stiger som betinget af demografi og velstandsudvikling.
Økonomien de næste fire år har Folketinget mere kontrol over, forklarer han. Der fastlægges nemlig såkaldte udgiftslofter fire år frem i tiden. Dermed kan Folketinget i princippet beslutte, at der skal være nulvækst i den offentlige sektor.
Men faktisk vil regeringen efter Whitta-Jacobsens vurdering være nødt til at indføre minusvækst frem til 2020, hvis man skal give skattelettelser for de penge, der stammer fra forventet mindre offentligt forbrug i perioden 2020 til 2025.
- Det er budgetlovens jernhårde ortodoksi. Det er det, der er meningen med budgetloven, siger han.
/ritzau/
