Hvis Ruslands "provokationer" fortsætter i Ukraine, så vil det blive fulgt op af nye sanktioner, siger USA's præsident, Barack Obama, ved afslutningen af et møde mellem G7-landenes ledere.
Sammen med den britiske premierminister, David Cameron, gjorde han klart, at Rusland skal anerkende Ukraines nye præsident og stoppe finansieringen og støtten til de prorussiske separatister i det østlige Ukraine.
Hvis det ikke sker, så vil der komme flere sanktioner, og der vil blive tale om sektor-sanktioner, som vil ramme nøglesektorer den russiske økonomi.
Obama gjorde det klart, at præsident Vladimir Putin, ikke vil få lov til at lade sagen "flyde". Verden kan ikke vente i mange måneder på, at Rusland tager skridt til til at normalisere forholdene.
Vi taler om "to til fire uger", understregede præsidenten.
/ritzau/