Nyt mundbindskrav: Her skal 1.800 studerende bære mundbind hele dagen

Julie Møller

220 uger siden

|

05/10/2020
Nyheder
Modelfoto: Shutterstock.com
Modelfoto: Shutterstock.com
Nu kommer kravet om mundbind også til at ramme 1.800 studerende.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da det ikke er muligt at overholde kravet om minimum én meters afstand i klasselokalerne, og det får professionshøjskolen University College Nordjylland i Aalborg til at indføre nye mundbindskrav.

Det skriver DR.dk.

“Vores klasselokaler er meget traditionelle, og vi har typisk 30 studerende i en klasse. Derfor er det ikke muligt at holde den nødvendige afstand. Så for at være på den sikre side, har vi valgt kravet om mundbind, fortæller Henriette Eduardsen, der er uddannelseschef på University College Nordjylland til DR. 

1.800 studerende skal bære mundbind

Kravet kommer til at gælde på to af skolens i alt seks campusser i Nordjylland, og det er 1.800 studerende, der kommer til at skulle bære mundbind. Der går omkring 4.500 studerende på de to skoler, men grundet den nuværende corona-situation er der dagligt kun omkring 1.800 studerende på skolerne. 

Nye retningslinjer

I sidste uge kunne vi fortælle om, hvordan Sundhedsstyrelsen har opdateret de generelle anbefalinger for, hvordan man forebygger smittespredning mod ny coronavirus. 

“Hvis man er smittet eller oplever symptomer på COVID-19, er det helt afgørende, at man isolerer sig. Det er det allerbedste værktøj til at undgå, at smitten breder sig i samfundet og til at beskytte dem, der er i øget risiko for at få et alvorligt forløb med COVID-19,” forklarede Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.

Søren Brostrøm understregede samtidig, at vi stadig skal huske at hoste i ærmet, vaske hænder eller bruge håndsprit, forsøge at undgå tæt kontakt til andre end de allernærmeste, og holde fysisk afstand i det offentlige rum.

I den nye opdatering tages der også højde for den efterårs- og vintersæson, som venter forude. Med de lavere temperaturer kan vi forvente en højere risiko for smitte af andre luftvejsinfektioner, fx forkølelse og influenza, fordi vi opholder os mere indenfor. Når vi samles flere personer indenfor, bliver det sværere at holde afstand og sikre en god hygiejne. I den forbindelse bliver udluftning og ventilation et vigtigt supplement til de generelle anbefalinger. Derfor indeholder opdateringen nu også et afsnit om netop udluftning og ventilation.