DMI udsender kategori 1-varsel: Voldsomt vejr rammer Danmark

Nicolai Busekist

148 uger siden

|

14/02/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Ifølge DMI har et voldsomt vejr kurs mod det danske land.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmarks Meteorologiske Institut har udsendt et varsel om, at der er stormende kuling med vindstød af stormstyrke på vej mod Danmark. Det oplyser de i en opdatering på deres hjemmeside.

Her oplyser de, at det forventes, at der fredag vil være et stormlavtryk, der tager en bane fra De Britiske Øer østpå via Nordsøen. Det betyder, at det vil have kurs mod Danmark.

Formentligt er det primært de nordlige dele af landet, der bliver ramt, herunder Kattegat og Skagerrak. Vagthavende meteorolog Steen Hermansen fortæller, at man forventer, at det vil ramme natten til lørdag, men at den præcise bane og udvikling fortsat er noget usikker.

Ydermere lyder det, at det primært vil være de sydvestlige og sydlige landsdele, der kommer til at få vinden at mærke. Dog er der en forventning om, at den kraftigste vind vil forekomme langs den sydlige del af den jyske vestkyst samt i Østersøområdet.

DMI oplyser, at de kraftigste vinde ventes at ramme i perioden fra fredag aften omtrent kl. 18 og frem til lørdag eftermiddag ved 15-tiden. Det forventes, at vinden på dette tidspunkt vil slippe Bornholm, og dermed have passeret Danmark.

Den stormende kuling med stormstød tager sin begyndelse fredag aften, hvor det især vil være i de sydvestlige egne, at det bliver gældende. I løbet af aftenen og natten vil vindfeltet passere hurtigt ind over de sydlige landsdele.

Selve lavtrykket kommer til at bevæge sig forholdsvis hurtigt mod øst. Det betyder, at de kraftigste vinde på enkelte steder i landet vil have en varighed på omtrent seks timer, lyder det fra Steen Hermansen.

Slutteligt oplyses det, at varslet vil blive opdateret ved behov. Det vil eksempelvis ske, såfremt der sker store ændringer i den præcise bane.