Udenrigsminister Kristian Jensen har taget det store checkhæfte med til Tyrkiet, hvor han tirsdag eftermiddag besøgte Islahiye-flygtningelejren tæt ved den syriske grænse.
I det brandvarme sydlige Tyrkiet lovede ministeren først 90 millioner kroner til de danske humanitære organisationer i området og derefter 25 millioner til internationale - primært syriske - organisationer.
- Det er vigtigt, når Isil (Islamisk Stat, red.) bliver slået tilbage, at vi er med til at sørge for, at folk har noget at vende hjem til, siger Kristian Jensen efterfølgende på bagsædet af en pansret bil nær millionbyen Gaziantep.
De nye millioner til den syriske konflikt kommer på bagkant af et år, hvor regeringen har beskåret den danske hjælp til udsatte områder betragteligt og omdirigeret en stor del af de resterende milliarder til flygtningehåndteringen på dansk jord.
Alligevel mener ministeren, at Danmark kan ranke ryggen, når talen falder på de millioner af flygtninge i Syriens nabolande.
- Ja, vi har sparet på udviklingsbistanden. Men faktisk er indsatsen på det humanitære område i flygtningenes nærområder samtidig blevet øget, siger han.
- Vi bruger i år 688 millioner kroner på Syrien, hvilket er mere, end vi gjorde sidste år.
- Spørgsmål: Men batter det noget?
- Isoleret set batter det ikke nok. Men vi giver fortsat meget, når man tager vores størrelse i betragtning, og vores indsats kan forhåbentlig være med til at trække andre lande med op, siger Kristian Jensen.
Han henviser som eksempel til, at Danmark i nominelle tal sidste år gav mere end det væsentligt større Italien gjorde.
- Og det synes jeg, er tankevækkende, siger ministeren.
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm var tirsdag med ministeren på besøg i flygtningelejren, hvor lange rækker af snavsede telte huser omkring 24.000 flygtninge fra Irak og Syrien.
Også han hæfter sig ved, at de nye millioncheck kommer på baggrund af en kraftig barbering af u-landsområdet.
- Men når det er sagt, så er det da en god idé at bruge de resterende penge ordentligt. Og ethvert bidrag hjælper jo hernede, siger Andreas Kamm.
Sådan ser 20-årige Mahmoud al Masri også på det. Han er syrer fra Homs og har boet de sidste fire år i Islahiye-lejren, hvorfra han er påbegyndt en uddannelse som fødevareingeniør.
I sine år i lejren er det dog ikke, fordi han har følt sig overvældet af interessen fra de vestlige lande.
- Jeg er da glad for den hjælp, Vesten giver. Men i vores hverdag er det Tyrkiet, der hjælper os. Vi ser ikke meget til støtten fra Vesten, siger han.
/ritzau/
