Ny rejsevejledning: Alle over 60 bør blive hjemme

Nicolai Busekist

159 uger siden

|

30/11/2021
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Er du over 60 år, bør du blive hjemme. Sådan lyder den nye rejsevejledning og anbefaling fra WHO.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) bør alle borgere, der er 60 år eller ældre blive hjemme. Det samme er gældende for sårbare borgere.

Derfor har organisationen opfordret alle lande til at anbefale borgere, der er 60 år eller ældre samt sårbare borgere om at udskyde deres rejser.

Det fremgår af en opdatering af rejseanbefalinger fra WHO, skriver Ritzau

Verdenssundhedsorganisationen meddeler desuden, at sårbare personer omfatter folk, der er ramt af hjertekomplikationer, kræft og diabetes.

Årsagen til, at WHO har besluttet at udsende deres skærpede anbefalinger om at rejse på tværs af landegrænser, er den stigende bekymring over den nye og smitsomme coronavariant Omikron.

Det frygtes, at Omikron er en mere smitsom variant af coronavirus, end den dominerende Delta-variant.

Varianten blev opdaget for første gang i det sydlige Afrika, og er sidenhen dukket op i flere lande i Europa. Det omfatter også Danmark, hvor der er registreret flere bekræftede tilfælde af den nye variant.

I flere lande er der blevet indført indrejserestriktioner, da de enkelte lande forsøge at bremse smittespredningen. I tirsdagens anbefaling fra WHO frarådes det dog at indføre disse restriktioner, oplyser Ritzau.

"Indrejseforbud kommer ikke til at forhindre international smittespredning, og det lægger et tungt pres på folk og deres levebrød," meddeler WHO.

WHO peger på, at indrejserestriktioner kan resultere i en negativ effekt på den globale sundhedsindsats, hvorfor de fraråder det.

"Samtidig kan indrejserestriktioner give en negativ effekt på den globale sundhedsindsats under pandemien ved at forhindre lande i at dele epidemiologiske data," skriver organisationen.

WHO har en forventning om, at den nye coronavariant vil sprede sig i flere lande verden over. Det vil ske i takt med, at landene aktivt begynder at lede efter Omikron-tilfælde.

Varianten formodes at være meget smitsom, men dens store antal mutationer vækker også bekymring. Flere af dens mutationer bliver af WHO beskrevet som 'værende af bekymring'.

De hidtidige undersøgelser af Omikron-varianter viser, at der er større risiko for, at man bliver smittet flere gange med denne variant end med andre varianter. Det oplyser WHO.

Et af de helt store spørgsmål, der kredser om Omikron er, hvorvidt den nuværende coronavacciner er i stand til at bekæmpe varianten. Det har endnu ikke været muligt at sige noget om konkret om dette.

Der er ikke registreret dødsfald efter smitte med Omikron-varianten, men varianten spreder sig i øjeblikket i hele verden. I Danmark er der blevet bekræftet fire smittetilfælde.