Der er løbet meget vand i åen for Mette Frederiksen siden hun tilbage i 2019 blev dansk statsminister.
Det har ikke været uvant med udfordringer siden hun indtog posten, og de beslutninger, der er truffet, har haft tydelige konsekvenser. Det kan for alvor afspejles i den aktuelle opbakning til Socialdemokratiet.
Men det ser ikke ud til at sætte en stopper for den danske statsminister.
For nyligpræsenterede hun endnu et forslag, der atter kan skabe røre i vandene.
Statsministeren har erklæret, at regeringen nu overvejer en fælles gældsordning i EU.
Initiativet skal styrke europæisk forsvar og konkurrenceevne, men kritikken lader ikke vente på sig.
Økonom Lars Christensen lægger ikke skjul på, at ordningen vil ramme danskerne hårdt på pengepungen:
"Hvis vi skal have fælles gældsudstedelse, skal vi have højere renter. Det betyder helt konkret, at de danske offentlige udgifter bliver større", lyder det fra økonomien til B.T., inden han fortsætter:
"Og det betyder i princippet, at de danske skatter bliver højere. Og det betyder konkret, at når de danske boligejere skal ud og låne penge, bliver det også dyrere".
Han sætter to streger under, at Danmark gennem årtier har arbejdet målrettet på at styrke sine offentlige finanser og nedbringe gælden.
Sammenlignet med lande som Spanien, Frankrig og Tyskland, der ikke har fulgt samme kurs, står Danmark i dag med et langt lavere renteniveau.
Derfor frygter økonomen, at en fælles gældsordning vil give mindre ansvarlige lande mulighed for at udnytte systemet og lade mere økonomisk stabile nationer som Danmark betale prisen.
Ikke til at overse
Konsekvenserne vil ifølge økonomen ikke være til at overse.
Højere skatter eller en betydelig omprioritering af de offentlige midler vil blive nødvendige for at finansiere ordningen. Når pengene bruges på gæld, så vil det ske på bekostning af danske prioriteringer som forsvaret eller hospitalerne.
Mette Frederiksens initiativ viser dog en ambition om at styrke europæisk samarbejde, men spørgsmålet er, om danskerne er klar til at betale prisen.
Kritikken fra eksperter og potentielle konsekvenser kan blive en ny sten på vejen for statsministeren, der allerede oplever et massivt pres på hjemmefronten.
