Ny måling afslører: 7 ud 10 vil overholde denne corona-restriktion

Julie Møller

208 uger siden

|

22/12/2020
Nyheder
Foto: Gjensidige Forsikring
Foto: Gjensidige Forsikring
Danskerne bakker op.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

7 ud af 10 danskere vil overholde forsamlingsforbuddet i forbindelse med jule- og nytårsfejringen, mens 9 ud af 10 ikke vil deltage i julefrokoster med over ti personer. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige.

Jul og nytår er en tid, hvor danskerne samles til frokoster og fejringer på kryds og tværs af familier og landsdele. Sådan bliver julen dog ikke i år, og en ny undersøgelse viser, at der er tillid til de nuværende restriktioner og opbakning til at overholde dem blandt langt de fleste.

Selvom restriktionerne ikke gælder i private hjem siger 7 ud af 10 danskere ifølge undersøgelsen, at de ikke vil deltage i sociale arrangementer i forbindelse med jul og nytår, hvis der er inviteret flere end ti personer. Undersøgelsen viser dog også, at det især er behovet for at se sin familie, der kan få danskerne til at bryde anbefalingerne om maksimalt at samles ti personer.

Danskerne ændrer juletraditionerne og bakker op om forsamlingsforbuddet, viser en ny måling. Foto: Gjensidige Forsikring.

”Det glæder mig, at man kan have tillid til, at danskerne i høj grad har et ønske om at overholde forsamlingsforbuddet. Det giver os håb om, at det nye år vil bringe os nærmere en almindelig hverdag igen,” siger skadedirektør i Gjensidige, Henrik Sagild.

Det bliver anderledes

Udover selve julefejringen har danskerne heller ikke planer om at bryde forsamlingsforbuddet til fordel for julefrokoster. Her viser undersøgelsen at hele 9 ud af 10 ikke planlægger at arrangere eller deltage i en julefrokost med mere end ti deltagere.

”Der er ingen tvivl om, at julen og nytåret i år vil blive anderledes, og det handler for danskerne om at få det bedste ud af situationen for i fællesskab at bekæmpe pandemien,” siger Henrik Sagild.

Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt, at man holder sig til at mødes med de samme mennesker hen over julen og følger de gode råd, der er givet. Mødes man mere end 10 personer uden for private hjem, risikerer man en bøde på 2500 kroner.