Ny funktion på vej hos MobilePay: Sådan bliver du påvirket

Emil Martesen

44 uger siden

|

15/02/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
En ny funktion er på vej hos MobilePay.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter flere år sættes der langt om længe to streger under, at vi står ansigt til ansigt med et vendepunkt i betalingsindustrien.

Apple, som er kendt for sin eksklusive brug af NFC-chippen i iPhones til Apple Pay, vil nu åbne op for, at andre aktører også kan få adgang til teknologien.

Det er en kæmpe nyhed, da det indtil videre kun har været Apple Pay, der har kunnet bruge NFC-chippen til kontaktløse betalinger.

Sådan skriver Dansk Erhverv.

Gennembruddet kommer i kølvandet på, at EU-Kommissionen har holdt et vedholdende pres på Apple for at sikre en mere konkurrencepræget og innovativ betalingssektor.

Med den nye ændring vil aktører som Vipps Mobilepay og NETS få mulighed for at udvikle og tilbyde egne betalingsløsninger gennem iPhones NFC-chip.

Det er også godt nyt til detailhandlen, der vil kunne undgå gebyrer, da deres kunder kan få muligheden for at betale direkte gennem butikkers egne apps.

Den store nyhed udvikling åbner op for en ny æra af konkurrence og innovation inden for betalingsløsninger, som potentielt kan ændre, hvordan forbrugere betaler i fremtiden.

Det forventes naturligvis, at nye spillere vil gøre indtog på markedet, men det forventes samtidig at Apple Pay vil fastholde en meget stærk position grundet den problemfrie brugeroplevelse.

Detaljerne om, hvordan og på hvilke betingelser andre aktører vil kunne anvende NFC-chippen, er dog stadig uklare.

Vipps Mobilepay allerede i gang med at udvikle en løsning, som forventes at blive lanceret - så brugerne kan benytte sig af den - inden udgangen af 2024.

Det er altså målet, at MobilePays mange brugere kan nyde godt af løsningen inden længe.