Mange nybagte forældre kan ikke bære tanken om at lade sit spædbarn græde sig i søvn. Men den omdiskuterede metode skulle være effektiv og hverken stresse barnet, eller give det langsigtede følelsesmæssige problemer.
Det er ifølge CNN konklusionen på en ny undersøgelse fra Australien.
Her har forskere undersøgt 43 forældrepar med børn i alderen 6 til 16 måneder, der alle havde problemer med at sove.
Læs mere: Geggo om populært babytrick: Mit moderhjerte ringer alarm
En tredjedel af forældrene blev bedt om at forlade værelset inden for et minut efter, de havde puttet deres barn. Hvis barnet græd, skulle de vente længere og længere med at gå ind for at trøste det.
En anden tredjedel blev bedt om at afprøve en nyere metode, hvor forældre puttede barnet tættere på tidspunktet, hvor han eller hun normalt faldt i søvn - derefter kunne de blive i værelset, til barnet døsede hen.
Den sidste tredjedel var kontrolgruppen. De afprøvede ikke søvn-metoder, men modtog information om småbørns søvn.
Tre måneder senere konkluderede forskerne, at de babyer, der græd sig selv i søvn, faldt i søvn næsten 15 minutter hurtigere end børnene i kontrolgruppen.
Læs mere: Børnelæge gennem 30 år viser, hvordan han får en baby til at stoppe med at græde
Børnene, som var blevet testet med den anden metode, faldt i søvn 12 minutter hurtigere end kontrolgruppe-børnene.
Desuden vågnede børnene, som græd sig i søvn, færre gange end de andre og sov i længere tid.
Ifølge Marsha Weinraub, som er professor hos Temple University, er begge metoder sikre for babyer - både på kort og lang sigt. Et år efter undersøgelsen, viste børnene ingen tegn på at være mere knyttet til deres forældre - forældrene meldte heller ikke om flere adfærdsproblemer sammenlignet med børnene i kontrolgruppen.
Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: