Ny barnestol skal påminde forældre om deres barn i bilen

Morten Larsen

9 år siden

|

25/07/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvert år dør der omkring 38 børn af hedeslag på bagsædet af alverdens biler, og halvdelen af disse dødsfald skal findes i tragedier, hvor forældre forlader bilen og glemmer deres barn på det bagende varme bagsæde.

Det forsøger en ny slags barnestol at ændre på med hjælp fra den nyeste teknologi.

De fleste nyere biler har som bekendt i dag en funktion, der får en hyletone til lyde, hvis passagerne på forsæderne har glemt at tage sikkerhedsselen på.

Den idé har udviklerne af de nye autostole ladet sig inspirere af, da en sensor på selen af de nye stole vil starte lignende biblyde, hvis barnet stadig er fastspændt til stolen, efter motoren slukkes.

Formålet er klart – børnene skal ikke glemmes i bilen.

Læs også: Slut med at koge i varme biler: IKEA indfører parkering for hunde

Producenterne af barnesædet har valgt en advarselstone, der ikke let forveksles med de typiske biblyde fra mobiltelefoner og biler, så lyden fra barnesædet let kan ringe genklang i forældrenes ører.

Indtil videre sælges bilsædet kun i amerikanske supermarkedkæde Walmart.

Til CNN forklarer folkene bag organisationen KidsAndCars.org, at de er sikre på, at den såkaldte 'sensor safe'-teknologi vil betyde forskellen på liv og død.

- De støre selskaber støtter op om det, og det vil være med til at redde liv, siger Janette E. Fennell, stifter og leder af KidsAndCars.org.

Se her, hvordan de nye barnestole virker:
 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: