En korthåret kvinde har ved Ligebehandlingsnævnet fået medhold i, at hun skal klippes til samme pris som mænd.
Det er nemlig i strid med ligestillingsloven, når landets frisørsaloner på den måde gør forskel på kvinder og mænd.
Ifølge salonens prispolitik skulle kvinder betale 100 kroner mere for at blive klippet end mænd, men det syntes den korthårede kvinde med drengefrisure ikke var rimeligt.
Nævnet har nu afgjort, at det ikke var sagligt begrundet, at salonen havde forskellige priser for klipning af mænd og kvinder, da der alene blev henvist til køn og ikke til klipningens karakter og omfang.
Hun har derfor fået medhold og tilkendes en godtgørelse på 2.500 kroner.
Her kan du se hele afgørelsen:
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det er i strid med ligestillingsloven, at indklagede har forskellige priser for klipning af kvinder og mænd.
Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 2.500 kr. med procesrente fra den 23. februar 2012, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet
Sagsfremstilling
Den indklagede frisørsalon havde pr. 1. oktober 2009 følgende priser:
"Vejl. priser fra:
Dame klip 528, -
Herre klip 428, -
Tillæg for langt hår"
Parternes bemærkninger
Klager påstår, at det er i strid med ligestillingsloven, at den indklagede frisørsalon har forskellige priser for klipning af mænd og kvinder.
Klager henviser til, at hun er en kvinde med kort hår, der minder meget om en drengefrisure. Klager mener derfor ikke, at det er rimeligt, at hun skal betale mere for at blive klippet end mænd med samme frisure.
Klager oplyser, at hun gik fra salonen uden at være klippet, da hun så, at det var dyrere for kvinder end for mænd.
Klager mener, at det er udtryk for stereotypisering, at kvinder altid har langt hår, og at det tager længere tid at klippe kvinder.
Klager afviser, at indklagedes prisfastsættelse er udtryk for en konkret vurdering af materialeforbrug og tidsforbrug, og det er klagers opfattelse, at der tages en fast pris på grund af kundens køn. Klager mener, at det vil være sagligt at fastsætte priserne efter for eksempel den tid klipningen tager, hårlængde eller tilkøb af hårvask med videre
Klager afviser også, at klipning har noget med sundhed at gøre.
Klager mener i øvrigt ikke, at det kan retfærdiggøre forskelsbehandlingen, at indklagedes prisfastsættelse har baggrund i den traditionelle prisfastsættelse i frisørbranchen.
Indklagede afviser, at de forskellige priser for klipning af mænd og kvinder er udtryk for ulovlig forskelsbehandling. Klager ønsker at få en godtgørelse.
Indklagede anfører, at de forskellige priser på herre- og dameklip afspejler omfanget af den konkrete arbejdsopgave og dermed det konkrete tidsforbrug ved en bestemt kundebehandling. Det tager således længere tid at klippe kvinder, idet man arbejder med større hårlængder, hvilket er betydeligt sværere og mere omfattende end for eksempel maskinklipning af en korthåret mand.
Indklagede henviser til, at man ved kundens bestilling forsøger at identificere og vurdere tidsforbruget. Tidsforbruget er i mere end 90 procent af alle tilfælde betydeligt større, hvis der er tale om en kvinde.
Indklagede henviser også til, at priserne er vejledende, og at der er en række afvigelser, som blandt andet kommer korthårede kvindelige kunder til gode. Hvis klager havde henvendt sig i salonen og fået en maskinklipning i stil med en korthåret mand, ville hun være blevet afkrævet prisen for en herreklip.
Det er således indklagedes opfattelse, at prissættelsen ikke favoriserer et bestemt køn, men at prisen direkte afspejler såvel tidsforbruget som materialeforbruget på den enkelte arbejdsopgave. Prisforskellen har desuden baggrund i en traditionel prisansættelse inden for hele frisørbranchen.
Indklagede henviser videre til, at ifølge Karnov er forskellig behandling af mænd og kvinder ved ydelse af sundhedspleje, der skyldes de fysiske forskelle på mænd og kvinder, ikke forskelsbehandling, idet der ikke er tale om tilsvarende situationer. Det er derfor indklagedes opfattelse, at forskellig behandling af mænd og kvinders hårpleje på grund af de fysiske forskelle (for eksempel, men ikke begrænset til hårets længde, ønske om krøller/striber eller anden behandling af håret) ikke er forskelsbehandling i lovens forstand.
Indklagede tilbyder også set i lyset af, at klager efter eget udsagn er meget korthåret og har en frisure, der minder om en drengefrisure, at tage en møde med klager for at vurdere, om det vil være rimeligt at tilbyde hende et nedslag i den vejledende damepris.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Ligebehandlingsnævnet finder, at der er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at indklagede forskelsbehandler på grund af køn, idet der er forskellige priser for klipning af kvinder og mænd.
Det fremgår af forarbejderne til ligestillingsloven, at forbuddet mod forskelsbehandling ikke gælder, hvis denne er begrundet i saglige og objektive forhold, der ikke er begrundet i køn. Bestemmelsen er for eksempel ikke til hinder for, at der opkræves forskellig betaling for erhvervsmæssig betjening med videre af kvinder og mænd, hvis dette er begrundet i en forskel i omkostninger.
Nævnet finder, at det ikke er sagligt begrundet, at indklagede har forskellige vejledende priser for klipning af mænd og kvinder. Nævnet har herved lagt vægt på, at der ved annonceringen af priserne som kriterium alene henvises til kønnet og ikke til behandlingens karakter og omfang som afgørende for prisen.
Klagen tages derfor til følge.
Godtgørelse
Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af krænkelsen.
Indklagede skal herefter betale 2.500 kr. til klager med procesrente fra den 23. februar 2012, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov nr. 387 af 27. maj 2008 om Ligebehandlingsnævnet, som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 905 af 3. september 2012
- § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence
- § 9, stk. 1, om klagebehandling
- § 12, stk. 1, om klagebehandling
Lov nr. 388 af 30. maj 2000 om ligestilling af mænd og kvinder, som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007 og med senere ændringer som følge af lov nr. 387 af 27. maj 2008, lov nr. 484 af 12. juni 2009 og lov nr. 182 af 8. marts 2011 (ligestillingsloven)
- § 1 a, stk. 1, nr. 1, om lovens anvendelsesområde
- § 2, stk. 1-3, om forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling
- § 2 a, stk. 4, om delt bevisbyrde
- § 3 c om godtgørelse
