Nu sætter Disney+ prisen op

Julie Møller

210 uger siden

|

11/12/2020
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Den populære tjeneste hæver nu prisen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du er en af de mange danskere, der benytter streamingtjenesten Disney+, så kan du se frem til en lidt højere regning i 2021.

Den 23. februar 2021 fordobler Disney mængden af indhold på sin streamingtjeneste Disney+, og det betyder, at de også hæver prisen for både et månedligt og årligt abonnement. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse, ifølge Ekstra Bladet.

Så meget stiger det

Prisen i Danmark stiger med 20 kroner til 79 kroner pr. måned, mens et årligt abonnement stiger fra 589 kroner til 790 kroner. Hvis du har tegnet et månedligt abonnement før 23. februar til de nuværende 59 kroner, så kan du se frem til at beholde den pris frem til 23. august 2021. Hvis du har tegnet et årsabonnenter, så påvirkes prisen først, når det nuværende abonnement udløber, skriver Ekstra Bladet.

Hvis du allerede er en af de mange danskere, der benytter streamingtjeneste Disney , så kan du forvente en lidt højere regning i 2021. Foto: Shutterstock.com

Hvis du vil have et årsabonnementer til den gamle pris, så kan du også godt nå det. Frem til den 23. februar kan du nå at tegne et årsabonnement til den nuværende pris. 

En stor succes

The Walt Disney Company har rundet 137 millioner betalende abonnenter på tværs af sine streamingtjenester og overgår tidligere prognoser; nyt mål for betalende abonnenter er 300-350 millioner i 2024, oplyses det i en pressemeddelelse.

Disney+ er Disneys egen streamingtjeneste, hvor du kan se film fra blandt andet Disney, Marvel Studios, Star Wars, Pixar og alle Disneys andre tv- og filmstudier. De har meldt ud, at ambitionen er at tage konkurrencen op med den helt store konkurrent, Netflix.

Tjenesten åbnede i USA d. 12. november 2019, og blev lanceret i Danmark i september i år.