Det er vist gået de fleste næser forbi, men nye brugervilkår på Facebook, som trådte i kræft 1. januar 2015, har givet det sociale medie.
Det skriver det norske site Dagens Næringsliv.
Ifølge mediet er det den nye Messenger-app, som fungerer som Facebooks chatfuntion, som har ret til at læse sms-beskeder på telefonen.
- Facebooks messenger-app forlanger adgang til kontakterne og sms-beskederne på mobiltelefonen for at du kan installere den. Og selvom de ikke har for vane at læse sms-beskeder i dag, har de allerede tilladelse til det, og kan gøre det uden at advare brugerne, siger Finn Myrstad fra Norges Forbrugerrård.
Han fortæller, at de nye brugervilkår også betyder, at mennesker, du har skrevet med på din telefon, kan dukke op under funktionen ‘Personer, du måske kender’.
Tina Kulow, der er kommunikationsdirektør hos Facebook, skriver i en mail til Dagens Næringsliv:
- Vi har lavet en ændring i funktionen ‘Personer, du måske kender’. For nogle brugere betyder det, at der dukker kontakter op, som ikke før har været der. Men vi bruger ikke tredjeparts-apps til det.