Nu graves der i kontanthjælpsmodtageres fortid: Flere får snart halveret ydelsen

Kristine Bugbee

448 uger siden

|

23/04/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den nye ydelse træder i kraft 1. juli i år, og det er ikke kun flygtninge, som kommer til at få den. Alle modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp, der har været for meget i udlandet, kommer til at modtage den nye ydelse i stedet for den, de får nu. Det skriver Avisen.dk.

Beløbet er cirka halvt så stort som den almindelige kontanthjælp, og alle kontanthjælpsmodtagere, som ikke har tilbragt de sidste syv ud af otte år i Danmark, vil blive ramt.

Har man været på jordomrejse eller arbejdet eller uddannert sig udlandet i mere end et år de sidste otte år, vil man ryge ned på den nye integrationsydelse og dermed modtage omkring 5.000 kroner mindre om måneden, skriver Avisen.dk. Kun danskere, som har været i militærtjeneste i udlandet, er undtaget.

I Fredericia Kommune vurderer man, at det primært er to grupper, der får skåret i deres overførselsindkomst. Den ene gruppe er flygtninge, og den anden gruppe er borgere med familie i udlandet.

- Hvis du for eksempel rejser tre måneder til Tyrkiet hvert år, vil du komme over på integrationsydelsen. Det kan udmærket være borgere, som er født i Danmark. Vi kan endnu ikke sige præcist hvor mange, der er flygtninge, siger Dennis Mølgaard Hansen, som er arbejdsmarkedschef i Fredericia Kommune, til Avisen.dk.

I alt er der omkring 1.400 borgere på kontanthjælp eller uddannelseshjælp i Fredericia Kommune, og af dem skal hver 10. regne med at komme over på den nye ydelse, lyder vurderingen.

I Vordingborg Kommune vurderer man også, at godt 10 procent af borgerne bliver flyttet til integrationsydelsen. I Odense har man endnu intet overblik.

Alle kommunerne lover, at borgerne vil få besked, før ydelsen træder i kræft 1. juli.

Der sker en stor række ændringer på kontanthjælpsområdet lige nu, som skaber en massiv arbejdsbyrde for landets kommuner. Ud over intergrationsydelsen skal også 225-timers-reglen og det nye kontanthjælpsluft rulles ud, skriver Avisen.dk.

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler: