Nu giver hun lyd: Sådan har Mette Frederiksen det efter overfaldet

Henrik Rothenbücher

23 uger siden

|

08/06/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Statsministeren giver nu lyd fra sig for første gang efter overfaldet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var en stor forskrækkelse for Mette Frederiksen og ligeledes for det meste af befolkningen, da der for cirka 24 timer siden lød en melding om, at statsministeren var blevet overfaldet.

Hurtigt stod det klart, at der ikke var tale om et overfald, hvor statsministeren var blevet slået i jorden, men intet desto mindre stadigvæk en overfald, der resulterede i et mindre piskesmæld og en stor forskrækkelse.

Dagen derpå har vi fået mange reaktioner fra politikere fra nær og fjern, og nu reagerer statsministeren selv.

Dette gør hun i et opslag på Facebook, hvor hun takker danskerne for deres støtte til hende, og hvor hun følger trop med, hvordan hun har det.

"Tak for de mange, mange, mange hilsner med støtte og opbakning. Det er helt utroligt rørende." lyder det fra statsministeren, der fortsætter:

"Jeg er ked af det og rystet over episoden i går, men er i øvrigt i god behold. For en gangs skyld har jeg brug for ro. Både for krop og sjæl. Jeg har brug for at være sammen med min familie og brug for at være mig selv lidt." skriver Mette Frederiksen.

Slutteligt takker hun igen danskerne for de mange kærlige tanker, og ligeledes de hilsner og blomster, som hun har modtaget.

Du kan læse hendes opslag herunder.

39-årig polak fra Brøndby

Klokken 13.00 blev den 39-årige gerningsmand fremstillet i grundlovsforhør, og her kom der flere informationer ud omkring, hvem han var.

Det viste sig, at den 39-årige mand hverken taler eller forstår dansk, og at han er polak. Han har dog et dansk CPR-nummer, da han har arbejdet i Danmark før, og han er pt. bosat i Brøndby Strand, hvor han lejer et værelse.

Omkring overfaldet fortalte manden, at han ikke kunne huske det, og at han generelt kun er positiv omkring den danske statsminister.

Den 39-årige mand var ifølge politiet påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer, da overfaldet fandt sted. Han bliver varetægtsfængslet i 12 dage.