Nu det officielt: Stor dansk festival lukker

Laurids Gjelstrup

2 uger siden

|

02/11/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Stor dansk festival lukker.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter to årtier som samlingspunkt for fest og musik i området omkring Grindsted er tiden kommet til at lukke kapitel Musik i Gryden.

Det skriver Musik i Gryden på deres hjemmeside

Festivalen, der startede i 2004 på initiativ af Kurt Holm, Chris Ælmholt og Bent Kirkegaard fra GGIF, har igennem årene tiltrukket nogle af Danmarks største musiknavne og har sat et solidt aftryk som byens største havefest.

Men nu melder arrangørerne fra GGIF Fodbold, Gymnastik og Håndbold, at festivalen ikke længere er økonomisk forsvarlig at fortsætte.

Rikke Kirkegaard fra GGIF Gymnastik forklarer, at det økonomiske pres er blevet for stort.

"Vi er kommet til et punkt, hvor det økonomisk ikke er forsvarligt at fortsætte," udtaler hun.

Flemming Pedersen fra GGIF Håndbold tilføjer, at foreningerne først og fremmest har et ansvar for at sikre idrætsaktiviteterne for byens børn og unge, en kerneopgave de ikke kan risikere at sætte på spil.

Coronaepidemien havde stor påvirkning

Coronaepidemien har gjort sit til at udfordre festivalens økonomi, med stigende omkostninger der overgår de indtægter, som billetsalg og mad- og drikkevaresalg kan generere.

Resultatet var et underskud på 350.000 kr. i 2023, selvom 2024 vendte tilbage til et overskud på 150.000 kr. Tallene inkluderer dog ikke de mange frivilliges enorme arbejdsindsats.

Succesen i 2024 med 3.500 besøgende og perfekt vejr var en undtagelse, men risikoen for et nyt regnfuldt år bekymrer arrangørerne.

"Hvis vi rammer en regnvejrsdag i 2025, står vi til et kæmpe underskud," siger Mathias Vips fra GGIF Fodbold og pointerer, at arbejdsindsatsen og den økonomiske risiko ikke længere hænger sammen.

Ronni Sebastian Lade Eriksen, der ledede 2024-festivalen, modtager stor tak for sit engagement og de mange timer, han har lagt i projektet.

De tre foreninger sender også en varm tak til de utallige frivillige, der gennem årene har bidraget med blod, sved og tid for at skabe festivalen. Men den største tak går til publikum, som har støttet Musik i Gryden gennem tykt og tyndt.

Arrangørerne udtrykker deres ærgrelse over at skulle træffe beslutningen om at sige farvel til en æra fyldt med musik og fællesskab.