Hjemmepleje er en essentiel del af hverdagen for mange ældre og sårbare borgere i Danmark, der har brug for støtte til at klare daglige gøremål.
Denne hjælp skal sikre, at borgerne kan bevare deres værdighed og tryghed, selv når helbredet svigter.
Men hvad sker der, når personlige eller kulturelle værdier kolliderer med de praktiske realiteter i hjemmeplejen?
Mavis Faverey, der lider af Parkinsons sygdom, er afhængig af daglig hjemmehjælp fra Jysk Hjemmepleje.
For hende er det dog afgørende, at det kun er kvindelige hjælpere, der assisterer hende.
Sådan skriver TV 2.
Mavis er opvokset som katolik i Sydamerika, og hun oplever det som grænseoverskridende, når en mandlig hjælper står på hendes værelse – særligt uden forudgående varsel.
"Det hører ikke med i min opdragelse, at en mand skal skifte mit undertøj og bade mig. Det vil jeg simpelthen ikke finde mig i.
Når de så står på mit værelse om natten, og jeg ikke engang ved, at de kommer, så bliver jeg drønforskrækket," forklarer hun og understreger, at situationer som disse skaber stor utryghed.
På trods af hendes klare ønske sker det stadig, at mandlige SOSU-hjælpere banker på hendes dør.
Dette har ført til frustration og en følelse af manglende respekt for hendes grænser og værdier.
Skaber store udfordringer
Rebild Kommune, som har det overordnede ansvar for hjemmeplejen, forklarer, at det i praksis kan være svært at imødekomme alle borgeres individuelle præferencer.
Ifølge Jeanette Sagan, formand for Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, forsøger kommunen dog at finde løsninger, der tager mest muligt hensyn.
Jysk Hjemmepleje supplerer med, at de altid informerer borgerne telefonisk, hvis de bliver nødt til at afvige fra en aftalt plan.
Alligevel påpeger Mavis Faverey, at dette ikke altid sker i praksis.
Dilemmaet påvirker ikke kun borgerne, men også de ansatte, der leverer hjælpen.
Jesper Hermansen fra FOA Nordjylland forklarer, at afvisning fra en borger kan opleves som et nederlag for social- og sundhedshjælperne.
