Nu deler politiet særligt løfte i sagen om Emilie Meng

Emil Martesen

25 uger siden

|

23/05/2024
Nyheder
Foto: Privat / Politi
Nu deler politiet et særligt løfte i sagen.

Dagens topnyheder

Den 14. maj blev der ved Retten i Næstved taget hul på en af de mest opsigtsvækkende sager i nyere tid.

Tiden skal spoles tilbage til foråret 2023, hvor der gik en chokbølge gennem Danmark, da en 13-årig pige i foråret forsvandt fra jordens overflade på mystisk vis.

Politiet var hurtige til at melde ud, at der muligvis kunne være tale om en forbrydelse, og det viste sig at være sandt, da de senere fandt hende på en 32-årig mands adresse i Korsør.

Manden blev anholdt, sigtet og varetægtsfængslet, men det viste sig, at sigtelserne mod den 32-årige ikke var færdige med at tikke ind.

Senere udvidede politiet nemlig sigtelserne til også at omfatte drabet på Emilie Meng i 2016 samt et overfald og voldtægtsforsøg på en 15-årig efterskoleelev i Sorø i 2022.

Og når den 18 dage-lange retssag lakker mod enden, så vil Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fremlægge en evaluering af deres håndtering af Emilie Meng-sagen fra 2016.

Politiet har lovet at være åbne omkring de konklusioner, de drager, og har allerede implementeret et nyt drabskoncept baseret på erfaringerne fra sagen. Det koncept skal sikre en mere ensartet og systematisk tilgang til efterforskningen af drabssager i hele landet.

Det skriver det regionale medie sn.dk torsdag.

Politikredsen har erkendt, at der muligvis var steder, hvor de kunne have handlet anderledes med den viden, de har i dag. Formålet med evalueringen er at identificere potentielle forbedringer i deres arbejdsmetoder:

"Vi har ikke lagt os fast på formen endnu, men vi kommer til at være åbne om de konklusioner, vi drager", lyder det.

Det nye drabskoncept, som er udviklet af Rigspolitiet, blev også anvendt i efterforskningen af bortførelsen af en 13-årig pige ved Kirkerup på Vestsjælland sidste år. Ifølge politiinspektør Kim Kliver og vicepolitiinspektør Rune Nilsson har konceptet allerede vist sig effektivt og er blevet præsenteret for Politiforbundets hovedbestyrelse.

I Rigspolitiet er der oprettet en afdeling for kvalitetssikring af drabssager, som følger en specifik opskrift på, hvordan der skal ageres i sådanne sager. Vicepolitiinspektør Torben Henriksen understreger vigtigheden af en stærk og grundig start i efterforskningen, da den indledende fase er afgørende for sagens udfald.

Åbenheden fra politiets side kommer som svar på den kritik, der har været rettet mod deres håndtering af Emilie Meng-sagen. Ved at dele deres læring og de trufne beslutninger håber de at genoprette tilliden og forbedre deres fremtidige arbejde.