Normal sælger flere tusinde produkter i deres butikker. Derfor sker det sommetider, at der havner fejlprodukter i deres sortiment.
Netop dette er der sket, hvilket har ført til, at den kendte butikskæde nu er nødt til at tilbagekalde deres 'LU Prince Biscuit Chocolate 130 gram'.
Det er butikskæden selv, der står bag tilbagekaldelsen, hvilket fremgår af en pressemeddelelse, de har udsendt fredag.
Grunden til, at de er nødt til at tilbagekalde de populære chokoladekiks er, at leverandøren ved en fejl har angivet, at det indeholder spor af mælk.
Nu viser det sig dog, at det faktisk ikke blot er spor af mælk, der er i disse kiks. Derimod viser de sig, at produktet reelt set har et indhold af mælk.
I deres pressemeddelelse har Normal gjort det klart, at kunder, der har mælkeallergi, skal afholde sig fra at spise disse kiks, da de kan blive syge af det.
Hvis man ikke lider af mælkeallergi, er der dog intet at frygte, hvorfor du roligt kan spise dine LU Prince Biscuit Chocolate, hvis du har købt dem i en af Normals butikker.
Produktet er blevet solgt i Normal-butikker i hele landet, hvorfor det ikke kun er i enkelte butikker, at der er blevet solgt 'LU Prince Biscuit Chocolate 130 gram', som nu bliver tilbagekaldt af butikskæden.
Hvis man har mælkeallergi og har købt en eller flere pakker med de populære chokoladekiks fra LU, kan du returnere dem i en af Normals butikker, hvorefter du får pengene retur.
Alternativt kan du også vælge blot at kassere produktet, hvis du ikke ønsker at skulle bruge tid på at besøge en af Normals butikker for at få dine penge retur.
"Normal beklager naturligvis ulejligheden," lyder det fra Normal til slut i deres pressemeddelelse.