Han blev hele nationens store helt, da han scorede det vindende mål i finalen i Africa Cup of Nations sidste år.
Men når Nigeria spiller sine kampe ved VM i Brasilien denne sommer, bliver det med Sunday Mba som tilskuer hjemme foran fjernsynet.
Angriberen, der spiller for Bastia, som netop er rykket ned fra den næstbedste franske fodboldrække, var ikke med blandt de 23 spillere, som landstræner Stephen Keshi har udtaget til VM.
Nnamdi Oduamadi, der scorede hattrick ved Confederation Cup sidste år og Victor Obinna, der scorede et afgørende mål på frispark i VM-playoff-kampene mod Etiopien, er heller ikke med i truppen.
Nigerias trup er som følger:
Målmænd: Chigozie Agbim (Gombe United), Austin Ejide (Hapoel Beer Sheva), Vincent Enyeama (Lille).
Forsvar: Efe Ambrose (Celtic), Elderson Echiejile (Monaco), Azubuike Egwuekwe (Warri Wolves), Kunle Odunlami (Sunshine Stars), Godfrey Oboabona (Caykur Rizespor), Kenneth Omeruo (Middlesbrough), Juwon Oshaniwa (Ashdod), Joseph Yobo (Norwich).
Midtbane: Ramon Azeez (Almeira), Reuben Gabriel (Waasland-Beveren), John Obi Mikel (Chelsea), Victor Moses (Chelsea), Ogenyi Onazi (Lazio), Michael Uchebo (Cercle Brugge)
Angreb: Shola Ameobi (Newcastle), Michael Babatunde (Volyn Lutsk), Emmanuel Emenike (Fenerbahce), Ahmed Musa (CSKA Moskva), Uche Nwofor (Heerenveen), Peter Odemwingie (Stoke).
Nigeria spiller i VM-gruppe F med Iran, Bosnien og Argentina.
/ritzau/