Nedslående nyt om Michael Schumacher: "Situationen er meget trist"

Marcus Dam

3 dage siden

|

27/03/2025
Nyheder
cristiano barni / Shutterstock.com
cristiano barni / Shutterstock.com
Det er mere end et årti siden, at Formel 1-legenden Michael Schumacher kom alvorligt til skade under en skiulykke i de franske alper.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Siden den dag i december 2013 har der hersket dyb tavshed omkring hans helbred. 


Kan ikke længere tale

Nu kommer der dog nye oplysninger, og de tegner ikke et opløftende billede.

Den tyske Formel 1-journalist Felix Görner, der har dækket sporten for tv-stationen RTL i årevis og menes at have tæt kontakt til familien, har ifølge Daily Mail afsløret nye detaljer om Schumachers tilstand:

"Situationen er meget trist. Schumacher kan ikke længere kommunikere verbalt," fortæller Görner ifølge B.T.

Han understreger samtidig, at den tidligere verdensmester er fuldstændig afhængig af sin familie og plejepersonale.

Michael Schumacher bliver plejet i familiens hjem ved Genèvesøen i Schweiz, hvor han omgives af en lille, lukket kreds. 

Ifølge Görner har kun omkring 20 personer adgang til at være i kontakt med ham.


Tavshed og spekulationer i årevis

Schumacher fyldte 56 år tidligere i år.

 Siden ulykken har hans familie holdt kortene ekstremt tæt til kroppen, og der er kun blevet givet få og sparsomme opdateringer. 

Den seneste officielle melding kom i 2023, hvor det blev rapporteret, at han havde været med i en sportsvogn i et forsøg på at stimulere de dele af hjernen, der tidligere var særdeles aktiv under racerløb.

Der har også floreret rygter, blandt andet om, at han deltog i sin datters bryllup sidste år, men disse er blevet afvist af nære venner som værende usande. 

Schumachers tilstand forbliver alvorlig, og fans verden over må leve videre med uvisheden om, hvordan den tidligere verdensmester virkelig har det.