For omkring en måned siden fortalte Natascha Linea, som er kendt fra den populære reportageserie ‘De unge mødre’, at hun dannede par med sin ekskærestes bror Martin.
Men nu er forholdet mellem de to forbi.
Det skriver Se og hør.
Læs mere: Det bliver i familien: Natascha Linea har fået ny kæreste
- Det var sexen, der ikke fungerede. Og det er måske fint nok, hvis du er munk eller nonne, men sexen skal altså fungere. Altså, vi havde ikke sex, men vores holdninger til sex var så forskellige, at det aldrig ville kunne fungere, siger Natascha Linea til Se og hør.
Martins bror er far til Natascha Lineas søn Novah. De to fandt sammen under en ferie til Bornholm med begge Natascha Lineas børn og Martins mor - som altså er Novahs farmor.
Læs mere: Natascha Linea skældt ud: Anklaget for ikke at gøre det godt nok for sine børn
- Vi har aldrig snakket sammen før, for jeg forsøgte jo at få det til at fungere med Novahs far. Men på ferien snakkede vi sammen, og så tog det ene det andet, fortalte Natascha Linea til Ude og hjemme.
Ekskæresten syntes efter sigende, at forholdet mellem Natascha Linea og hans bror var en smule underligt. Hendes familie havde til gengæld ikke kommenteret det nye forhold.
Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: