Natascha Lineas søster raser: - Hun er ikke blevet voldtaget af min kæreste

Sol Stoffregen

441 uger siden

|

09/06/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I går afslørede Natascha Linea Kaup en gruopvækkende hemmelighed, som hun har båret på i mange år. Ifølge den unge mor til to piger blev hun som 12-13-årig voldtaget af sin storesøsters daværende kæreste.

I dag anklager storesøsteren Natascha Linea for at have opdigtet historien, fordi hun har fortalt flere forskellige versioner af, hvad der skete den aften, hvor Natascha Linea skulle være blevet voldtaget. Det skriver Realityportalen.

Læs ogsåNatascha Linea blev voldtaget: 'Jeg lå bare helt stiv og tog en pude over hovedet'

– Natascha har altid været lidt speciel, og hun har altid været glad for at finde på historier og fortælle løgne. Jeg passede altid på hende, da vi var yngre, men jeg trak mig mere og mere fra hende, da vi blev ældre, siger søsteren, der ikke vil stå frem med navn og som heller ikke længere er sammen med den pågældende kæreste, som hun ganske vist har et barn med, til Realityportalen.

Den skæbnesvangre aften startede ifølge Natascha Linea med at hun fik massage af søsterens kæreste, mens søsteren var ude, og at det udviklede sig til, at han befamlede hende og tvang hende til sex.

Søsterens udlægning af aftenen er noget anderledes. Da hun mener, at Natascha var fuld, da hun kom forbi til søsteren og kærestens hjem, mens søsteren var på arbejde.

– Han (kæresten red.) fortalte, at hun pludselig ville tage et bad, hvilket hun fik lov til. Da hun stadig ikke var kommet ud efter lang tid, bankede han på, men fik intet svar. Han blev urolig og gik derind, hvor han fandt hende sovende under bruseren med alt sit tøj på, siger søsteren og tilføjer:

– Han tog derfor tøjet af hende - med undtagelse af undertøjet, for så langt ville han ikke gå, gav hende en af mine t-shirts på og lagde hende i seng. Da jeg gik derind, kunne jeg også mærke, at trøjen var våd på grund af den våde top, som han ikke ville tage af.

Læs ogsåHannah Melissas offer får 99 kroner i erstatning: 'Det er til at brække sig over'

Den unge mor er ligeglad med, om søsteren tror på hende, for hun er sikker i sin sag, selvom hun indrømmer at have ændret forklaring en gang eller to.

- Jeg hader min søster rigtig meget, for hun ved jo godt, at han er et svin. Han har tævet hende, og hun måtte flygte fra ham og bo på krisecenter. Så hun ved jo godt inderst inde, at det er sandt, siger Natascha Linea, som frygter for at manden skal gøre noget ved søsterens børn, hvoraf han er far til et af børnene, til Realityportalen.dk.

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: