Kirsty Thomson nægtede nemlig at være en fed brud, så da kæresten Lindsay McEwan friede til hende for syv år siden, sagde hun ja med det forbehold, at hun først ville fastsætte en dato, når hun havde tabt sig.
Kampvægten lød på 107 kilo, da hun var på sit højeste. I dag vejer hun knap 74 kilo.
Læs også: Galleri: Fra tyksak til lækkermås - se 33 vilde vægttab
Begge arbejdede som tjenere og havde adgang til fed mad hele tiden. Desuden arbejdede det skotske par på skæve tidspunkter og tyede for det meste til nemme madløsninger som kalorieholdigt take away.
Hvert år på datoen for det første frieri friede Lindsay McEwan igen. Og hvert år var svaret ja, men ikke endnu.
- Lindsay har været meget tålodig og blev ved med at spørge mig på den samme dato gennem syv år. Han har været skøn og en god støtte, siger bruden til Daily Mail.
Læs også: Fie i kamp mod tabu: Viser sine strækmærker frem efter vægttab
Kirsty Thomson har flere gange været på kur, men er altid blevet fristet og har givet op. Det var først, da hun fik arbejde på et apotek, at der for alvor kom gang i vægttabet.
- Jeg skal opfordre til at spise sund mad. Jeg var massivt overvægtig og skulle give råd om det. Jeg følte mig som en hykler, siger hun.
Da hun endelig skulle giftes, måtte hun have kjolen syet ind - for vægttabet fortsætter endnu.
Bryllupsrejsen gik til Malta, og for første gang pakkede hun en bikini.
Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med
Lindsay McEwan har gennem hele forløbet haft tålmodighed.
- Jeg bevarede tålmodigheden, fordi jeg elsker hende, og hun er bestemt værd at vente på. Brylluppet var skønt, og Kirsty så fantastisk ud i hendes brudekjole, siger han.
Se flere billeder af Kirstys vilde forvandling her.