Mystiske UFO'er set på direkte optagelser – indtil NASA afbrød forbindelsen

Morten Larsen

|

29/06/2015
Prøver den amerikanske rumfartsorganisation at dække over noget?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den amerikanske rumfartsorganisation NASA trak stikket til den direkte udsendelse, da tre mystiske UFOer højest overraskende indtog skærmen.

Det skete, da videokameraer på Den Internationale Rumstation fangede tre uidentificerede flyvende objekter, der alle fløj fra Jordens atmosfære og mod rummet.

Ifølge Mirror blev de direkte billeder fra rumstationen blev herefter afbrudt af folkene fra NASA, hvilket har givet konspirationerne frit løb på blandt andet YouTube, hvor optagelserne af de mulige gæster fra rummet diskuteres livligt.

Optagelserne kan også ses under denne artikel.

Læs også: NASA udsendte billede fra Mars - nogen opdagede noget usædvanligt

Flere brugere på de sociale medier spekulerer i, hvorfor signalet fra de højere luftlag røg på omkring samme tidspunkt de mystiske UFO'er gjorde deres indtog i den direkte udsendelse.

'Jeg er vild med den måde de (NASA, red.) cutter forbindelsen, hvilket gør det så indlysende, at de ved, hvad der foregår,' skriver en lettere sarkastisk bruger i kommentarfeltet.

NASA har endnu ikke kommenteret på den afbrudte sending fra rumstationen, men da de direkte billeder forsvandt fra skærmen kunne man læse følgende besked fra rumfartsorganisationen:

'Vent venligt. Vores HD-udsendelse er enten ved at skifte kamera eller vi har midlertidig mistet forbindelsen til Den Internationale Rumstation.'

 

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: