Mystisk kinesisk skib overvåges tæt af Søværnet: Mistænkt for sabotage i dansk farvand

Laurids Gjelstrup

4 uger siden

|

20/11/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Mistænkt for sabotage i dansk farvand.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et kinesisk skib ved navn Yi Peng 3 har skabt opsigt i de danske farvande, hvor det siden tirsdag har været centrum for en intens overvågning.

Søværnets patruljefartøjer eskorterede skibet fra Falster, gennem Storebælt og til det nuværende opholdssted i Kattegat.

Det skriver Ekstra Bladet

Det er siden blevet holdt under opsyn af det danske patruljefartøj P525, mens dykkerfartøjet Søløven har trukket sig tilbage til en position nord for Hundested.

Årsagen til den danske tilstedeværelse ligger i skibets mistænkelige fortid. Yi Peng 3 sejlede for nylig fra den russiske havn Ust-Luga og mistænkes nu for at spille en rolle i beskadigelsen af to undersøiske kabler, C-Lion1 og BCS East-West Interlink.

Skaderne fandt sted søndag og natten til mandag og har vakt international bekymring. Den svenske anklagemyndighed har bekræftet, at der efterforskes sabotage. Statsanklager Henrik Söderman udtalte i den forbindelse.

"Forholdet er i øjeblikket klassificeret som sabotage. Forundersøgelsen er i gang og er i en tidlig fase."

Tyskland reagerer

Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, har ligeledes tilkendegivet, at hændelserne ikke synes tilfældige.

"Ingen tror på, at disse kabler blev skåret over ved et tilfælde. Jeg tror heller ikke på, at ankre ved et uheld forårsagede skaderne," sagde han og understregede, at der må være tale om en bevidst handling.

Selvom Forsvarskommandoen holder igen med oplysninger om Yi Peng 3's fremtidige bevægelser, er situationen ikke til at overse.

Skibets rolige ankerplads i Kattegat og de danske skibes konstante overvågning vidner om alvoren bag sagen.

Med undersøgelser i gang i både Sverige, Tyskland og Finland er det endnu uvist, hvad efterforskningen vil afdække, men spændingen om skibets rolle i de mystiske hændelser er på sit højeste.