Mourinho hylder sine spillere efter Liga Cup-triumf

admin

9 år siden

|

01/03/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Søndag fik Chelseas manager, Jose Mourinho, sin første titel i hus, siden portugiseren vendte tilbage til Stamford Bridge i 2013, da Liga Cup-finalen blev vundet med 2-0 over Tottenham Hotspurs.

Det var Mourinhos tredje Liga cup-triumf med Chelsea, og efter kampen var han især glad den måde, hans mandskab havde grebet kampen an på.

- Mine spillere var fantastiske. Tottenham havde nogle få chancer, men ikke andet. Vi vidste, at vi ville være farlige på kontra, og vi spillede kampen på den måde, som en finale skal spilles på, siger Mourinho til Sky Sports.

Kort før pausen fik Chelseas anfører, John Terry, sidste fod på et frispark og sparkede Chelsea på 1-0, og i det 56. minut blev Diego Costas afslutning rettet af og snød Tottenhams målmand Hugo Lloris, der måtte se bolden gå i nettet til 2-0.

Lørdag har generelt været en god dag, hvis man er Chelsea-fan. Ud over at Mourinhos tropper vandt Liga-Cup-finalen, så tabte holdets nærmeste forfølgere i Premier League, Manchester City, 1-2 til Liverpool, og dermed satte City vigtige point til i kampen om det engelske mesterskab.

/ritzau/