Mor trodser myndighedernes anbefaling: Vil afholde halloween alligevel

Julie Møller

217 uger siden

|

22/10/2020
Nyheder
I år anbefaler myndighederne, at man dropper slikindsamling fra dør til dør. Modelfoto: Shutterstock.com
I år anbefaler myndighederne, at man dropper slikindsamling fra dør til dør. Modelfoto: Shutterstock.com
Der bliver stadigvæk uhyggelig stemning hos Marleen Hansen, selvom myndighederne fraråder at holde halloween.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

2020 har været én lang række af aflysninger, og det har også ramt traditionen halloween. Den 5. oktober udsendte Sundhedsstyrelsen en pressemeddelelse, hvori de gjorde det klart, at man bør finde på andre aktiviteter end ‘fakkeloptog, udklædningsfester og slikindsamling fra dør til dør, da det er arrangementer, der kan være forbundet med risiko for smittespredning.’

 

Læs også: Bekymret Mette Frederiksen: Det kan vi ikke afvise

Det var en besked, der ramte Marleen Hansen fra Rødovre hårdt, skriver TV 2. For hende er traditionen en vigtig begivenhed, og hun gør meget ud af pynte sit hus, og slikindsamlingen er også en tilbagevendende begivenhed. Faktisk er det så stort for hende, at hun har valgt at trodse myndighedernes anbefaling. I år vil huset i Rødovre igen været pyntet i uhyggelig stil, og det vil også være muligt for kvarterets børn at tigge om slik, når de banker på hos Marleen. 

"Det er okay"

Marleen Hansen forklarer til TV 2, at det hele vil blive afholdt med coronavirussen in mente. Slikket er pakket ind, og “alt er håndteret med håndsprit, handsker og maske,” slår hun fast. Selvom Marleen Hansen reelt trodser myndighedernes anbefalinger, så ser overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, Gitte Kronborg, intet problem i, at Marleen afholder halloween. Hun synes, at det er okay at afholde den slags arrangementer under de anbefalinger som sundhedsmyndighederne har udstukket. 

Det kan ændre sig

Lige nu lyder forsamlingsforbuddet på 50 mennesker, og det forbud er den Halloween-glade bonusmor fra Rødovre overbevist om bliver overholdt i hendes hjem. Men som tingene ser ud lige nu, kan det sagtens være, at det tal ser anderledes ud, når der er halloween den 31. oktober.

I dag har landets Sundhedsminister, Magnus Heunicke, nemlig varslet,  at der er nye restriktioner på vej, hvis ikke smittetallene kommer til at vende igen inden for de kommende to til tre dage. 

“Det er de næste to-tre dage, der bliver afgørende. Jeg kommer ikke til at afvise nogen som helst skærpede restriktioner eller regler,” fortæller ministeren til Ritzau og uddyber, at det er redskaber som at stramme forsamlingsforbuddet, der kan være tale om.

 

Læs også: Minister varsler nye corona-restriktioner