En mor har lagt et opslag på sociale medier, hvor hun deler sin forargelse over tøjgiganten Hennes & Mauritzs.
Elisabeth Gilje fra Norge var ude for at købe tøj, da hun så nogle beklædningsdele, som fik hendes sind i kog.
Hendes yngste datter er 15 måneder gammel og bruger størrelse 92 i tøj, og i H&M fandt hun en lille lyserød bikini i netop den størrelse, hvilket gjorde hende dybt forarget. For hvorfor skal små børns brystkasse dækkes til?
Elisabeth Gilje mener, at så længe, pigerne ikke har fået bryster, der skal støttes eller gemmes væk, så behøver de ikke at bære en bikinitop.
- Har I seriøst tænkt jer, at min 15 måneder gamle baby skal dække brysterne til, når hun leger på stranden? spørger den forundrede mor på sociale medier.
Gilje mener, at børn skal have lov til at være børn og have det mest behagelige tøj på, der findes.
Læs også: Dansk overlæge: Kvinder bør smide sig på sofaen efter arbejde
Hendes piger får enten lov til at løbe rundt nøgne, have bikiniunderdel på eller en badedragt, skriver det norske medie Side2.
Hendes ældste datter på fem år har spurgt sin mor, om hun må have bikini på som andre børn, hun kender, men Elisabeth Gilje har svaret hende, at det må vente.
Elisabeth Gilje forklarer, at man skal huske, at man selv påvirker børnene med ens holdninger.
Et billede slået op af Elisabeth Gilje (@elisabethgilje) den
9. Jun 2016 kl. 11:17 PDT
Elisabeth Gilje opfordrer også til, at man er nøgen i omklædningsrummet foran sine små, så de kan lære, at den nøgne krop er helt naturlig.
Hun synes, det er grotesk, at man seksualiserer en piges krop ved at sige, at hun skal gemme dele væk, som slet ikke er udviklet endnu.
Det kan man vente med, til de er kønsmodne, understreger hun.
Er du enig? Deltag i debatten på Facebook.
Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: