Mor advarer andre forældre efter tur på stranden går helt galt

Ninna Andreasen

446 uger siden

|

05/06/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Jennifer Sayers tog efter eget udsagn sine forholdsregler, da hun tog sine børn med på stranden.

Hun gav både sønnen Liam og hans bror faktor 50-solcreme på af mærket Banana Boat. Ifølge informationen på flasken var solfaktoren både testet og anbefalet af børnelæger og den amerikanske forening mod hudkræft, Skin Cancer Foundation.

Hun iførte børnene solfaktor flere gange i løbet af dagen, efter de var kommet op af vandet, siger hun til WTVR

Cremen var i en sprayflaske, og hun sprayede det endda i sin egen hånd, så hun kunne komme det direkte på Liam og hans brors ansigter.

- For at være sikker på, at de faktisk får den dækning, de skal have, siger Jennifer Sayers.

Alligel endte Liam med at se sådan ud.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Børnelægen Dr. Eric Freeman siger, at der aldrig er nogen garantier for, at børn ikke bliver solskoldede, selvom forældrene gør alle de rigtige ting. Derfor anbefaler han, at man køber forskellige typer solcreme til krop og ansigt.

- Vi kigger efter solcreme til de særligt sensitive områder, som indeholder zinkoxid eller titaniumdioxide, siger børnelægen.

Læs også: Læger advarer mod farlig sommer-mode: Kan give voldsomme allergiske reaktioner

Solcremen, Jennifer Sayers brugte, indeholder ingen af delene.

Ifølge den danske Miljøstyrelse er det, der virker beskyttende i solprodukter, de såkaldte UV-filtre. De kan deles op i UVA og UVB-filtre, selvom mange beskytter mod både UVA og UVB-stråler fra solen.

De fysiske filtre kan eksempelvis være titaniumdioxid eller zinkoxid. Begge anvendes også som farvestof til kosmetik, og zinkoxid er ifølge Miljøstyrelsen i øjeblikket kun tilladt som farvestof, men forventes også at blive tilladt som UV-filter. 

Det er også vigtigt at huske andre former for solbeskyttelse. Det kan være bluser, hatte, paraplyer, solbriller - eller simpelthen mindre tid i direkte sol især ved middagstid og nogle timer frem.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: