Modig mand lagde sig oven på kæresten: Reddede hende fra pistolmænd i Paris

Morten Larsen

9 år siden

|

15/11/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

- Det lignede et slagteri.

Med disse ord beskriver 30-årige Michael O'Connor fredagens terrorhandling på det franske spillested Bataclan, hvor 80 mennesker mistede livet til en koncert med rockbandet Eagles of Death Metal.

Han var sammen med sin kæreste taget til den udsolgte koncert i den franske hovedstad, og i et interview med BBC forklarer han nu om det voldsomme blodbad, der tog sin begyndelse omkring klokken ti om aftenen.

Her gik to bevæbnede mænd ind på spillestedet, hvor de beordrede koncertgæsterne til at lægge sig ned på gulvet, hvorefter skudsalverne lød fra deres automatiske våben.

- Det var to unge mænd, er kom ind fra bagsiden af bygningen, siger Michael O'Connor og forklarer, at han lagde sig på gulvet med sin franske kæreste, Sara Badel Craeye.

- De begyndte at åbne ild med hvad der lignede AK 47'ere. Jeg fik et glimt af den ene mands ansigt, men jeg kunne ikke se den anden, siger Michael O'Connor.

Læs også: Den første Paris-gerningsmand er blevet identificeret

- Jeg elsker dig, sagde han til sin kæreste, da alvoren gik op for ham.

- Vi komme ikke til at dø her, lød svaret fra kvinden.

Michael O'Connor greb fat i kæresten og trak hende ned mod gulvet i et forsøg på at beskytte hende, og forgæves forsøgte de at komme væk fra den uhyggelige situation.

- De skød med deres våben, og over det hele faldt folk til jorden, siger han.

Omkring 1.000 mennesker var taget til koncerten med det amerikanske band Eagles of Death Metal med sangeren fra Queens of the Stone Age, Josh Homme, som frontfigur.

- Folk løb rundt og skubbede for at komme ud, men stedet var proppet, da koncerten var udsolgt, siger Michael O'Connor.

Han fortsætter:

- Nogle mennesker faldt til jorden omkring mig, og der var skrig og råb. Jeg hørte ikke de bevæbnede mænd sige noget eller gøre krav, de skød bare vikårligt ind i menneskemængden.

Englænderen fik øje på en udgang ved siden af scenen, men han kunne ikke komme forbi de mange desperate mennesker.

- Folk klatrede over mig, og jeg tænkte, at vi ville blive ramt, hvis de begyndte at skyde igen, så jeg trak min kæreste ned under mig og lå oven på hende, siger Michael O'Connor.

- Mange mennesker blev såret omkring os, men der var også folk, der tydeligvis var døde.

Han fortsætter:

- Jeg troede, at jeg skulle dø. Mit udsyn var dårligt, men de skød ned på os fra balkonen, siger Michael O'Connor og forklarer, at han sagde 'jeg elsker dig' til sin kæreste.

De lå på gulvet i en gruppe af mennesker og holdt om hinanden, men efter noget tid blev skudsalverne færre og færre.

- Jeg kunne se udgangen fra koncertstedet, der var døde mennesker over det hele. Jeg kiggede op på balkonen, hvor der ikke længere var nogen, forklarer han.

- Vi lå der måske en time og et kvarter, indtil politiet stormede bygningen. En af de bevæbnede mænd sagde på fransk – jeg går ud fra han var fransk statsborger – 'at hvis vi er her, så er det på grund af præsident Francois Hollande'.

- Jeg antager han talte om Syrien og hvad der foregår der, forklarer Michael O'Connor.

Ifølge englænderen var der ildkamp mellem politiet og terroristerne på balkonen, men efter noget tid blev der helt stille.

- Det var sådan en lettelse. Jeg har aldrig følt mig så lykkelig i hele mit liv. Synet af politiet gjorde mig ekstatisk. De kunne havde slået endnu flere af os ihjel. Min største bekymring var på dette tidspunkt, om de ville sprænge en bombe.

- Det lignede et slagteri. Enkelte steder var blodet en centimeter dybt, og jeg klatrede over døde kroppe for at komme ud, siger Michael O'Connor.

Han skrev efterfølgende et opslag på Facebook for at fortælle sine venner, at han og kæresten var i sikkerhed og god behold. Samtidig takkede han for de bekymrede og støttende kommentarer på det sociale medie. Det skriver The Mirror

- De mennesker, der angreb os var ikke muslimer, de var ikke engang mennesker.

- Lad ikke denne tragedie splitte os, det er prævis, hvad disse dyr vil have, siger Michael O'Connor.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: